• Kamilla Rathcke Solevad Engesgaard
4. semester, Europæiske Studier, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Dette speciale undersøger hvilke sikkerhedsrelaterede spørgsmål, der kan identificeres i de offentlige høringsprocesser i 2014 og 2021 vedrørende mineprojektet i Kuannersuit-bjerget i Sydgrønland. I et teoridrevet forskningsdesign baseret på den teoretiske ramme fra Sikkerhedsgørelsesteorien af Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde (1998) fra the Copenhagen School, udfører dette speciale deduktiv kodning og tematisk analyse. De empiriske data udgør 51 skriftlige høringssvar og et dokument med transskription af et offentligt høringsmøde, produceret i 2014 og 2021 i forbindelse med de offentlige høringsprocesser vedrørende mineprojektet i Kuannersuit. Med konstruktionismens og interpretivismens ontologiske og epistemologiske tilgange undersøger dette speciale også, hvordan disciplinen security studies kan anvendes i den offentlige diskussion om mineprojektet i Kuannersuit og fremtidens minedrift i Grønland. Specialet demonstrerer, hvordan aktører hævder sikkerhed, ved at italesætte miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige forhold som et problem, gennem hele høringsprocesserne. Dette fremgår af argumentationen for, at miljøforhold, økonomiske forhold og samfundsforhold påvirkes af mineprojektet i Kuannersuit. Analysen af disse argumenterede sikkerhedsrelaterede spørgsmål viste, at der var et gensidigt underliggende tværsektorielt referentobjekt (det der er truet), som udgør en tosidet forståelse af Grønlandsk selvstændighed. Projektet i Kuannersuit argumenteres både som et middel til større økonomisk selvstændighed og dermed sikring af fremtidig Grønlandsk selvstændighed, men også, at projektet står som en trussel mod borgernes medbestemmelse og deltagelse i lokalsamfundsudviklingen. I specialet viste det sig dog, at teorien har begrænsninger i dens anvendelse. Men ved at følge teoriens definition og anvendelse af the widened security agenda, gav teorien mulighed for at identificere problemstillinger, der argumenteres som relateret til sikkerhedskomplekser, men som ikke nødvendigvis er en del af en sikkerhedsliggørende praksis. Teorien viser sig således anvendelig, når man forsøger at identificere problemer, der tager form som sikkerhedsspørgsmål, selvom disse spørgsmål muligvis ikke gælder i en sikkerhedsliggørende praksis i henhold til teorien om sikkerhedsliggørelse. I en diskussion, om den Grønlandske uranlov fra 2021, argumenterer specialet for, at loven i mindre grad er udtryk for, at det Grønlandske Parliament udøver politiske tiltag for at sikre selvstændigheden, og mere for at være et udtryk for Grønlandsk politisk opmærksomhed om hvad det er for et Grønland, borgerne ønsker sig i fremtiden.
SprogEngelsk
Udgivelsesdato31 maj 2022
Antal sider84
ID: 471709960