- Rikke Emilie Kildahl Lauritsen
- Line Krogsgaard
4. semester, Klinisk Videnskab og Teknologi, Kandidat (KVT) (Kandidatuddannelse)
Baggrund: Ankelbrud og achillesseneruptur er to hyppige skader i underekstremiteten. 2 år efter ankelbrud ses begrænsninger i gangfunktionen og 2-6 år efter en achillesseneruptur ses funktionstab i ankelleddet. Tidlig vægtbærende træning har vist sig at have en positiv effekt på stivhed i ankelleddet, muskel- og knogleatrofi samt tilbagevenden til normale aktiviteter og arbejde. Fuld vægtbæring kan dog være kontraindiceret den første tid efter skaden, hvorfor træning med vægtreducering såsom med Anti-Gravity Treadmill (AGT) muligvis kan være en fordel. Der mangler dog evidens på området.
Formål: Formålet med dette studie var, at karakterisere gangmønsteret hos patienter med ankelbrud eller achillesseneruptur ved overground walking og gang på AGT.
Metode: 9 forsøgsdeltagere var igennem to delforsøg - et med overground walking og et med gang på AGT. Gangmønsteret i begge situationer blev karakteriseret ved kvantitative parametre, herunder ganghastighed, kadence, range of motion (ROM) samt symmetri-indeks for sving- og standfase. Der blev indsamlet data på ca. 30 skridt i hver situation med Shimmer3 sensors. Databehandlingen blev foretaget i MatLab, Excel og Kinovea. Gangmønstrene blev sammenlignet med normalværdier for en rask population samt værdier for en lignende gruppe fra et tidligere studie.
Resultater: Der var ingen signifikant forskel på normal symmetri for en rask population og symmetri-indeks i sving- og standfase ved gang på AGT og svingfase ved overground walking. I begge situationer var forsøgsdeltagernes ganghastighed signifikant lavere end ved en rask population, og signifikant højere end en lignende patientgruppe.
Konklusion: Gangmønsteret hos patienter med ankelbrud eller achillesseneruptur var i dette studie karakteriseret ved en lavere ganghastighed end den raske population og en højere ganghastighed end en lignende gruppe. Der var ikke forskel på symmetrien i gangmønstret ved hverken overground walking eller gang på AGT sammenlignet med hvad der betragtes som normal symmetri. Det kræver flere studie at opnå et mere nuanceret billede.
Formål: Formålet med dette studie var, at karakterisere gangmønsteret hos patienter med ankelbrud eller achillesseneruptur ved overground walking og gang på AGT.
Metode: 9 forsøgsdeltagere var igennem to delforsøg - et med overground walking og et med gang på AGT. Gangmønsteret i begge situationer blev karakteriseret ved kvantitative parametre, herunder ganghastighed, kadence, range of motion (ROM) samt symmetri-indeks for sving- og standfase. Der blev indsamlet data på ca. 30 skridt i hver situation med Shimmer3 sensors. Databehandlingen blev foretaget i MatLab, Excel og Kinovea. Gangmønstrene blev sammenlignet med normalværdier for en rask population samt værdier for en lignende gruppe fra et tidligere studie.
Resultater: Der var ingen signifikant forskel på normal symmetri for en rask population og symmetri-indeks i sving- og standfase ved gang på AGT og svingfase ved overground walking. I begge situationer var forsøgsdeltagernes ganghastighed signifikant lavere end ved en rask population, og signifikant højere end en lignende patientgruppe.
Konklusion: Gangmønsteret hos patienter med ankelbrud eller achillesseneruptur var i dette studie karakteriseret ved en lavere ganghastighed end den raske population og en højere ganghastighed end en lignende gruppe. Der var ikke forskel på symmetrien i gangmønstret ved hverken overground walking eller gang på AGT sammenlignet med hvad der betragtes som normal symmetri. Det kræver flere studie at opnå et mere nuanceret billede.
Sprog | Dansk |
---|---|
Udgivelsesdato | 7 jun. 2018 |
Antal sider | 51 |
Ekstern samarbejdspartner | Skive Sundhedscenter Fysioterapeut Inge Risum sundhedscenter@skivekommune.dk Anden |