Resume:

Mobile sundheds-app’s bliver i hastigt tempo udviklet som teknologi, der indgår i forskellige aspekter af sygdomsbehandling af efterhånden en lang række sygdomme. Der er på verdensplan blevet udviklet ganske få sundheds-app’s målrettet etniske minoritetspatienter. Etniske minoritetsgrupper er ofte udfordret af fysiske mentale og sociale problemstillinger i en grad, der påvirker deres helbredstilstand. Det gør sig også gældende for rygsygdom, der er en af de store folkesygdomme. Det er ikke en lidelse, der er forbundet med dødelighed. På trods af dette rangerer lænderygsmerter globalt som den højest rangerede lidelse, når der undersøges for sygdomsbyrden i form af år, der leves med nedsættelse af funktionsevne. I Danmark alene er lænderygsmerter således årsagen til 20 % af alle sygedage. Tilsvarende er det 10 % af alle konsultationer hos den praktiserende læge, der er på baggrund af lænderygsmerter.
Den etniske minoritetspatient i Danmark med arabisk baggrund har en tung sygdomsbyrde hvor næsten halvdelen af den voksne målgruppe har 3 eller flere sygdomme. Det afspejler sig også i forekomsten af lænderygsmerter, der er 40 % højere sammenlignet med den etnisk danske befolkning.
Udredning og behandling af lænderygsmerter kræver et nært samarbejde mellem den sundhedsfaglige og patienten. Gensidig kommunikation og enslydende sygdomsopfattelse er vigtige redskaber i dette arbejde. Her er både den sundhedsfaglige og den etniske minoritetspatient udfordret grundet sprogbarriere. Faktorer som Health Literacy, self-efficacy og vanthed med udøvelse af fysisk aktivitet spiller ligeledes en stor rolle i både behandling og for
hensigtsmæssig håndtering af lænderygsmerter.
På baggrund af det stigende antal flygtninge fra Mellemøsten og de komplekse problemstillinger i relation til sygdom efterlyses der, internt i sundhedsvæsenet, innovative tiltag af sundhedsteknologisk karakter, der kan adressere disse problemstillinger.
Dette studie tager udfordringen op og foretager en konceptuel udvikling af en mobil ryg-app målrettet den arabiske minoritetspatient med henblik på, at øge brugerens sundhedskompetencer og self-management i relation til lænderygsmerter.

Metoder:
Studiet benytter Participatory Design (PD) metoder ud fra en erkendelse af, at målgruppen er mangfoldig og at livet som minoritet giver andre og ukendte perspektiver på levet liv og behov.
De benyttede PD metoder er foretaget på Facebook-gruppen SP يINE, der er blevet
udarbejdet som platform til brugerinddragelse. I en 4 ugers periode bliver deltagerne hver uge stillet spørgsmål, der relaterer sig til designudvikling af SP يINE
ryg-app.
Der er yderligere foretaget interviews med sundhedsfaglige inden for rygudredning og – behandling med det formål, at udforske de problemstillinger og de erfaringsbaserede anbefalinger de sundhedsfaglige står med.

Konklusion:
Der har hver uge været mellem 7-12 aktive deltagere på Facebook-gruppen SP يINE,
der har svaret på spørgsmål af brugerinddragende karakter. Deltagerne har hovedsageligt været yngre veluddannede mænd mellem 15-30 år.
Den indsamlede data fra de modificerede PD metoder online tydeliggør, at deltagerne
bifalder, at formidling af ryginformation på en ryg-app tager afsæt i videoklip og illustrationer frem for skreven tekst. Det har også vist sig, at deltagerne har megen fokus på, at det arabiske sprog der benyttes, er folkeligt og forståligt af alle.
Den indsamlede data viser også, at der i formidling af, hvad der er årsag til uspecifikke lænderygsmerter på en ryg-app, er uoverensstemmelse mellem de sundhedsfagliges anbefalinger og brugernes angivne behov.
Brugerne angiver, at have behov for en tydelig diagnose og smerteårsag på baggrund af MR scanning eller røntgen. De sundhedsfaglige anbefaler formidling af smertehåndtering og vigtigheden af fysisk aktivitet.
Den brugerinddragende metode har også tydeliggjort, at ikke alene indhold men også udseende og brugervenlighed spiller en rolle for deltagerne.
Studiet forholder sig også til om Participatory Design med platform på en Facebook-gruppe har været en hensigtsmæssig metode. Det konkluderes, at metoden har været hensigtsmæssig til, at håndtere sprogbarriere mellem deltagere og projektteamet. Enkle spørgsmål om feedback på udviklede prototyper gav det største antal deltagere.

Perspektivering:
Det er relevant forud for yderligere udvikling af sundheds-app’s målrettet minoritetspatienter, at der undersøges nærmere hvordan, der kan etableres et udbytterigt samarbejde mellem sundhedsfaglige, software udviklere og patientgruppen.
Det er relevant at udforske nærmere om sundheds-app’s målrettet patienten med information på eget sprog kan indgå som redskab i den eskalerende ulighed i sundhed.