Dette projekt undersøger, hvordan E-læringsværkstedet på SDU kan iværksætte kom-petenceudvikling af undervisere indenfor e-læring, således at e-læring bliver et naturligt valg. Problemstillingen søges besvaret gennem en analyse af kompetencebegrebet, barrierer og muligheder i læringsmiljøet samt undervisernes deltagerforudsætninger. Formålet er at opstille et kompetenceudviklingsdesign skræddersyet til underviserne, der har været i fokus ud fra den tankegang, at kompetenceudviklingen må opleves som meningsfuld for at kunne lykkes. Derfor er der anlagt en socialkonstruktionistisk vinkel mhp. at opleve virkeligheden, som den italesættes af underviserne selv. Kompetencer defineres som et menneskes samlede ressourcer af både faglig, personlig og social karakter og ses derfor som en del af individets identitet. For at være kompetent skal man dels have et potentiale i sig, man skal kunne reflektere over, hvordan viden og færdigheder bringes i spil i en given kontekst og man skal kunne handle i praksis. Omgivelsernes støtte ift. fortællinger om, hvad der er vigtige domæner og det at italesætte egen kompetenceudvikling, er vigtig for succes. Faglig kompetence, forandringskompetence og social kompetence ses som nødvendige kompetencer i dagens opbrudssamfund. Der foretages analyser af tidligere undersøgelser på SDU, hvor der er fokus på undervisernes italesættelse af det teknisk-organisatoriske og det socio-kulturelle lærings-miljø. Konklusionen er, at fortællinger om manglende tid, manglende viden og den begrænsende studieordning udgør barrierer for anvendelse af e-læring og kompetenceudvikling. Dvs. at der er tale om manglende faglig og forandringskompetence. Imidlertid ses den sociale kompetence som en mulighed i form af vidensspredning og erfaringsudveksling med kolleger. Der blev foretaget interviews med 4 undervisere for at opnå indblik i disses livsverden. Analyserne konkluderer, at kompetenceudvikling må tage udgangspunkt i hverdagen og aktuelt oplevede problemstillinger ift. de domæner, der opleves som betydningsfulde hos den enkelte. Endvidere er det tydeligt, at underviserne har forskellige behov og præferencer, hvorfor der må gives mulighed for individuel tilrettelæggelse. Konklusionen er, at kompetenceudvikling ikke er et simpelt projekt, og at E-læringsværkstedet ikke alene kan iværksætte udviklingen, men at både top-, mellemledelse og under-visere må medvirke aktivt. Det socialkonstruktionistiske lærinssyn suppleres med et pragmatisk læringssyn for at begribe læring på arbejdspladsen. Herudfra etableres et kompetenceudviklingsdesign bestående af disse komponenter: 1. Italesætte muligheder og skabe rammer, 2. Opbygge og dele viden og 3. Igangsætte udforskning.