Selvom der observeres vækst i befolkningstallet i hele Danmark, danske landdistrikter oplever ofte negativ udvikling. Det er globalisering- og urbaniseringstensenden, der skyldes, at der er største koncentration af befolkning i og omkring de store bycentre.
I dette projekt laves et casestudie med fire udvalgte provinskommuner, hvor bosætningen stimuleres af nærheden til en stor by: Aalborg, Frederikshavn, Randers og Hjørring Kommune. Alle fire kommuner betegnes som en større provinsby med en væsentlig relation og rolle i landdistrikternes udvikling. Selvom der observeres stigende befolkningstal i kommunerne, i deres landdistrikter opleves der tilbagegang i befolkningsudvikling. Der undersøges kommunes plan- og udviklinginitiativer i landsbyerne, planteoretiske tilgange i kommuner og hvilke værktøj der anvendes til at skabe en positiv udvikling i landdistrikterne.
Studiet viser, at man skaber den bedste udvikling ved at samle udviklingen omkring de store byer, men samtidigt at udviklingen i landdistrikter er baseret på de små projekter og indsatser, med prioriteringer foretaget ud fra en overordnet strategi. Der er store ligheder hos de undersøgte kommuner og i deres tilgang til arbejde med udvikling i landdistrikter.
På grund af digitalisering og globalisering kan udvikling ske uafhængig af de store bycentre. Det er det lokale engagement, kendskab og kompetencer det er afgørende for udviklingen i landdistrikterne. Derfor er det vigtigt, at lokalsamfundet kan samarbejde med myndighederne, og at der er et godt organiseret netværk af foreninger og erhvervsliv, og at man har et fælles formål.