For over 30 år siden præsenterede telegiganten AT&T deres ide om det intelligente hjem (Farbøl, 2007). Hermed introducerede de også et begreb der med tiden er blevet udviklet til det, vi i dag kender som Intelligente Bygnings installationer, et begreb vi nu oplever i mange forskellige udformninger. Disse intelligente bygningsinstallationer er skabt til at løse nogle af de opgaver, der ellers skal udføres manuelt, og tankerne bag det intelligente eller smarte hjem, har gennem tiden udviklet sig og skiftet form, siden AT&T kom med deres bud på begrebet. I takt med udviklingen er vi blevet langt mere bevidste om at værne om jordens resurser, hvilket også har medført ændrede krav og holdninger til energiforbruget i vores boliger. Nye teknologier skal bidrage til energioptimering af boligen og skabe et mere energi og Co2 venligt forbrug, men der ses her en lidt skæv udvikling der kan tilskrives at den strøm vi formår at spare gennem ny teknologi, spare- pærer og energimærkede hvidevarer udlignes gennem det forbrug der skabes ved de mange nye strømsugende apparater (Gram-Hanssen, Larsen & Christensen, 2009). Et af de produkter der hævder at kunne stille med en løsning på dette problem er LK IHC, som med deres intelligente styresystemer kan tilbyde energibesparende løsninger til boligens elforbrug. Spørgsmålet er blot hvorvidt LK IHC også formår at imødekomme boligbrugernes behov, og hvor vidt deres styresystem er smart nok til at kunne kompensere for, og tage højde for brugerens adfærd. Dette speciale anvender LK IHC som case grundlag, men tager samtidig også udgangspunkt i professor Kirsten Gram-Hanssen’s omfattende studier i brugeradfærd, som bl.a. antyder at effektiv teknologi påvirker vores adfærd i den forkerte retning. Modsætningsvis mener producenter af Smart Home teknologien, herunder LK IHC, at deres produkter ud over at skabe komfort i hjemmet samtidig vil kunne energioptimere boligens energiforbrug, samt aflaste brugeren i mange af hjemmets opgaver.