Indledning Politisk er der i Danmark store krav til at forbedre behandlingskvaliteten i sund-hedsvæsenet. De landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser nævnes ofte og i mange strategier som et middel til at nå dette mål. Med dette projekt har vi valgt at undersøge, hvad der begrænser anvendelsen af data fra de kliniske kvalitetsdatabaser til udvikling af den kliniske kvalitet. Vi har samtidigt ville komme med nogle anbefalinger til, hvordan dette kan blive bedre. Metode Vi foretog en indledende undersøgelse på Bispebjerg Hospital, hvor vi interviewede 66 ledere og medarbejdere i 10 sygdomsområder med kliniske kvalitetsdatabaser. Denne undersøgelse bekræftede vores egne erfaringer og vi kunne formulere føl-gende problemformulering: Hvad begrænser anvendelsen af data fra kliniske kvalitetsdatabaser til kvalitetsudvikling og hvordan kan dette ændres? For at undersøge dette nærmere gennemførte vi en audit af indikatorerne i fire ud-valgte sygdomsområder. Vi fulgte op med semistrukturerede interviews med afde-lingsledelser i udvalgte sygdomsområder og med tre nøgleinformanter. Resultater Vi fandt frem til en række barrierer for anvendelse af data til kvalitetsudvikling. De væsentligste var manglende følelse af ejerskab til databaserne, store variationer i den måde databaserne organiseres på, manglende placering af ansvar på flere ni-veauer, indikatorer der ikke er lige velegnede til kvalitetsudvikling og at data gene-relt anvendes mere til at fortælle om produktiviteten. Vi opstillede en række løsningsforslag til, hvordan anvendelsen kan gøre bedre. De væsentligste handler om at se kritisk på organiseringen af databaserne og på de valgte indikatorer, resultater skal efterspørges fra ledelser på alle niveauer og der skal ydes massiv støtte til anvendelsen. Diskussion Projektet viste flere problemstillinger med de kliniske kvalitetsdatabaser. Blandt andet finder vi det relevant, at man i sundhedsvæsenet spørger sig selv om den relativt beskedne kvalitetsudvikling, databaserne medfører, står mål med de mange ressourcer der bruges i arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser. Projektet tydeliggjorde også, at der blandt de sundhedsprofessionelle i arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser findes et dilemma, der synes svært at løse. Kli-nikere og ledere efterspørger på samme tid en øget central styring af databaserne, samtidig med, at de ønsker et større ”lokalt ejerskab”.