RESUMÉ

Baggrund: Sammenlignet med vaginal fødsel ses der en øget risiko for, at barnet kan udvikle en række sygdomme, når det fødes ved kejsersnit. Ligeledes er der for moderen en øget risiko for komplikationer umiddelbart under fødslen, samt efterfølgende og i senere graviditeter, når der sammenlignes med vaginal fødsel.
Siden 2002 har det været muligt at registrere kejsersnit på moders ønske, hvilket dækker over situationer hvor kvinden ønsker kejsersnit, men svangrepersonalet ikke finder medicinsk eller obstetrisk grund til at efterkomme ønsket. I Danmark har en kvinde ikke juridisk ret til at vælge kejsersnit, da beslutningen hviler på den obstetriske vurdering. Derfor opstår således et etisk krydsfelt mellem at respektere kvindernes autonomi og at praktisere evidensbaseret medicin for svangrepersonalet.
Formål: Formålet med specialet var at undersøge kvindernes oplevelse af dialogen med svangrepersonalet ved et ønske om kejsersnit, samt vurdere hvordan der kan skabes en tilgang i praksis, der balancerer kvindens autonomi og den faglige vurdering. Dette gøres i lyset af et ønske om at nedbringe kejsersnit på moders ønske blandt flergangsfødende kvinder.
Metode: Formålet med undersøgelsen blev opfyldt gennem udførelse af et collective casestudie med inddragelse af to cases; en kritisk case og en online fokusgruppe. Den kritiske case tog udgangspunkt i en dansk fødeafdeling, der har arbejdet fokuseret på at nedbringe andelen af kejsersnit. Den online fokusgruppe blev rekrutteret og gennemført på det sociale medie Facebook. I alt deltog tre informanter i semistrukturerede interviews og 22 informanter i et fokusgruppeinterview. Materialet er blevet analyseret ved anvendelse af Dahlager og Fredslunds filosofisk-hermeneutiske analysestrategi og analyseprogrammet NVivo 10. En systematisk litteratursøgning, har bidraget til at fortolke og diskutere undersøgelsens fund, og inspirere til udarbejdelse af konkrete udviklingstiltag.
Fund: I analysen fremkom tre hovedtemaer; Anerkendelse, Tillid og Forklaringsmodeller. Der findes ikke kongruens for hvordan flergangsfødende kvinder oplever dialogen med svangrepersonalet, dog er der stærke indikationer for, at anerkendelse af hendes bevægegrundlag for ønsket er en vigtig komponent i kvindernes tilfredshed. Grundet nationale forskelle i hvordan kejsersnit på moders ønske håndteres, afhænger oplevelsen af en god dialog også af det enkelte fødesteds procedure. Tillid findes at være et element der har betydning for kvindernes oplevelser, hvortil nuværende praksis og tidligere negative fødselsoplevelser, vurderes at være kilde til mistillid til svangrepersonalet. På baggrund af problematikker, der vedrører kvindens følelse af anerkendelse og tillid samt kvindens personlige karakteristika, kan samtaler om kejsersnit enten bære præg af at have kæmpende eller forhandlende forklaringsmodeller.
Konklusion: For at balancere kvindens autonomi og svangrepersonalets faglige vurdering, og samtidig nedbringe andelen af kejsersnit, anbefaler vi konkrete udviklingstiltag i praksis, som indebærer tre trin med en opklarende -, en forhandlende - og en beslutningsfase, der minimum involverer to samtaler med specialjordemoder, samt desuden brug af beslutningsværktøjet Option Grid.