Da gadebandebegrebet blev introduceret af Rigspolitiet i slutningen af 90’erne, var bander ikke et stort problem i Danmark. Forskere mente derfor, at der var
tale om moralsk panik, når forholdsvis almindelig ungdomsadfærd blev omtalt som et bandefænomen. Siden dengang er samfundets fokus på bander steget markant, ikke mindst i mediebilledet, hvor der i 2015 var 16.553 artikler med ordet ’bande’ i de danske medier. Med udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk tilgang er medierne i høj grad med til at konstruere begrebet gennem den måde de beskriver fænomenet på. Derfor finder jeg det relevant at undersøge, hvordan bandefænomenet bliver fremstillet i medierne. Specialets problemformulering lyder: Hvordan fremstilles fænomenet bander i Politiken og Berlingske, og har det ændret sig i sammenligning med for ti år siden?

Problemformuleringen besvares ud fra en kvantitativ dokumentanalyse af 136 artikler med ’bande’ i overskriften i dagbladene Politiken og Berlingske, hvor perioderne 2000-2005 og 2010-2015 sammenlignes. Dertil eksemplificeres besvarelsen gennem en kritisk diskursanalyse af otte udvalgte artikler for at komme længere ned i materien.

Undersøgelsen viser, at bander overvejende grad fremstilles som farlige, og de skal derfor bekæmpes og fængsles. Hårdere straffe og offensivt politiarbejde er derfor langt hen ad vejen løsningen på bandeproblemet. Denne hårde kontroldiskurs er steget til fordel for mildere diskurser i løbet af de ti år, der er mellem de to perioder. Undersøgelsens resultater diskuteres ud fra teorien om moralsk panik, hvor der konkluderes, at der ses elementer af moralsk panik i begge perioder, men ikke alle kriterier er opfyldt, hvorfor der ikke er tale om moralsk panik i hverken den tidlige eller sene periode.