Udgangspunktet for dette speciale er det potentiale, som Bygnings Informations Modellering {(BIM)} har til at forbedre byggebranchens produktivitet og kvalitet. I disse år oplever byggeriets parter en vækst i antallet af byggeprojekter, der gennemføres vha. IKT og BIM-relaterede metoder, ikke mindst på grund af regeringens skærpede krav i de netop reviderede IKT-bekendtgørelser. På trods af de dokumenterede fordele forbundet med BIM, står det klart, at mulighederne for at indfri værdiskabelse med BIM er udfordret af flere juridiske aspekter. Gældende juridiske rammebetingelser og standardaftalevilkår er individualistiske, mens BIM-tankegangen er kollektivistisk. BIM giver derfor anledning til flere byggejuridiske tvivlsspørgsmål i forhold til den nuværende aftalemodel, bl.a. hvad angår forskydning af traditionelle ansvarsområde og risici, berettiget tiltro til bygningsmodeller samt ejerforhold over digitale data. På baggrund af et casestudie af et større dansk hospitalsbyggeri og ni eksplorative interviews identificerer specialet flere potentielle barrierer i de nuværende rammebetingelser og standardaftalevilkår for anvendelsen af BIM. Juridiske usikkerheder forbundet med brugen af BIM samt manglen på retspraksis afholder entreprenøren fra at opnå BIM-fordelene i fuldt omfang. Udledt af analysen opstiller specialet en række retningslinjer, der kan være med til at forbedre vilkårene for anvendelsen af BIM på den konkrete byggesag og i den danske byggebranche generelt.