Jordfordeling i en ådal: Natur- og samfundsfordele

Studenteropgave: Speciale (inkl. HD afgangsprojekt)

  • Mads Bylov Tanderup
De danske ådale har siden sidste istid undergået mange forandringer, først rådede naturen og formede ådalen med smeltevand. Siden kom menneskene til landet og begyndte at anvende ådalen til afgræsning og høslæt. I flere tusinde år var ådalenes primære formål at forsyne bønderne med foder til deres dyr og gødning til den øvrige produktion. Denne mange årige anvendelse betød en unik sammentætning af flora og fauna i ådalene, som var afhængig af en fortsat afgræsning, da ådalene ellers ville vokse til i skov.
En øget effektivisering af landbruget og indførelsen af handelsgødning medførte en marginalisering af ådalen. Det var ikke længere profitabelt at anvende ådalene til ekstensiv afgræsning. Mange arealer blev drænet, og forskellige politiske beslutninger op gennem midten af 1900 tallet bevirkede at mange 1000 ha blev drænet, for at kunne anvendes til en mere intensiv landbrugsdrift. De arealer der ikke blev anvendt til intensiv produktion vokses til i skov.
I dag er der en øget fokus på biodiversiteten, også i ådalene. Dette speciale undersøger de natur- og samfundsmæssige fordele ved jordfordelingen i Kastbjerg Ådal.
Det har i indeværende projekt vist sig at der er flere naturmæssige fordele, og at disse primært opnås gennem en bedre arrondering og tinglysningen af en plejepligt på de involverede lodsejeres arealer.
Samfundsmæssige fordele har vist sig at værende ganske omfattende, og vil afhænge meget af en nærmere undersøgelse af de lokale forhold. En af de væsentligste fordele har vist sig at være inden for den kommunale administration af naturplejen. Gennem jordfordelingen og tinglysningen af plejepligten er det muligt at mange naturarealer vil blive plejet uden kommunens indblanding. Derved opnås en stor besparelse på naturplejen. Såfremt arealer ikke plejes af lodsejerne og kommunen derfor skal ind og foretage lodsejeraftaler ang. plejen, vil der kunne opnås aftaler om et 80 % større areal pr lodsejer end før jordfordelingen.
Energieffektiviteten må også forventes at kunne bidrage positivt til samfundet, gennem kortere transportafstande og færre lodsejere vil der være en væsentlig mindre transport til og fra arealerne.
SpecialiseringsretningArealforvaltning og planlægning
SprogDansk
Udgivelsesdato10 jun. 2015
Antal sider107
ID: 213880681