Omdrejningspunktet for projektet er en historiografisk gennemgang med nedslag på udvalgte historikere af materiale udgiver omkring Johann Friedrich Struensee. Interessen for emnet kommer af en nysgerrighed, der blev skabt i forbindelse med den blockbusteren "En Kongelig Affære" fra 2012, der netop tager udgangspunkt i Struensee og hans tid ved det danske hos i 1770'erne. Heri portrætteres Struensee meget positivt, hvilket vækkede en undren. Er Struensee gennem tiden af historikerne altid blevet fremstillet lige positivt? Han blev trods alt henrettet for majestætsforbrydelser i april 1772? Således har formålet været at skabe et overblik over, hvilke tendenser der gør sig gældende i forbindelse med historieskrivning på dette område.
Der er blevet udvalgt seks historikere, der fordeler sig over tid og afdækker forskellige holdninger til Struensee og hans fald. Disse er Jens Kragh Høst (1824), Christian Molbech (1852), Adam Fabricius (1873), Edvard Holm (1902), Svend Cedergreen Bech (1972) og Asser Amdisen (2002). Med afsæt i disse historikere bliver det muligt at udtale sig om nogle generelle tendenser indenfor fremstillingen af Struensee. Først og fremmest kan alle historikerne i mere eller mindre omfattes knyttes til enten opfattelsen af ham som en nydelsessyg lykkeridder eller tragisk helt, misforstået af sin samtid. Således har tilhængerne af den første opfattelse en hang til have et negativt syn på Struensee og betydningen af hans arbejde. Modsat er det med den anden opfattelse, hvor han ofte tildeles forherliges og hans arbejde anses som spirerne for et mere moderne samfund.
Årsagerne til hans endelige fald bevæger sig ligeledes efter nogle overordnede mønstre, som historikerne i større eller mindre omfang tilslutter sig. Således anerkender de alle, at den folkelig opinion fik betydning. Struensee skabte gennem hans reformer og hurtige stigen i rang fjender over alt i samfundet. Hertil kom en ondsindet rygtedannelse, der styrkede hans upopularitet i samfundet og satte ham i forbindelse med et kup mod det danske monarki. I forlængelse af denne upopularitet tilskriver næsten alle historikerne også nationalitetsproblematikken betydning. Det er i forbindelse med hans tyske ophav og modstand mod at lære det danske sprog, traditioner og sæder. Således voksede utilfredsheden med ham også på dette punkt. Hertil kan tilføjes den eksplicitte frygt, som flere tolker ud af hans handlinger i forbindelse med matros optøjeret, festen med forsoningsoksen og juleaftensfejden. Endelig påpeger flere, at Struensee manglede evnen som statsmand, hvilket hans forgænger Bernstorff derimod besad. Denne holdning kobles dog hovedsagligt sammen med opfattelsen af Struensee som en nydelsessyg lykkeridder.
I gennemgangen af historikernes tilgang til Struensee bliver det muligt at danne sig et indblik, hvordan man gennem tiden har betragtet ham, samt hvordan samtiden har påvirket fremstillingen. I takt med at mere kildemateriale er blevet tilgængelig og at man har fået mindre hensyn at tage til ens egen samtid, er et mere nuanceret billede af Struensee kommet frem. Historikerne har dog fortsat en tendens til at placere sig i forhold til en af de to opfattelser af Struensee som enten lykkeridder eller tragisk helt, samtidig med de stort set blot udvikler på årsagerne til hans fald.