Problemformulering: Med henblik på at udvikle metoder til fremme af organisatorisk læring i forbindelse med indførelse af nyt IT-værktøj undersøges brugen af nuværende IT-værktøjer til opstilling af årsrapport og den vidensdeling, der foregår i forbindelse med brugen. Undersøgelsen er begrænset til brugen af IT-værktøjer til opstilling af årsrapporter. En introduktion til revisionsbranchen efterfølges af en kort beskrivelse af den undersøgte virksomhed - dets organisation, ejerskab og medarbejdere. Så kommer en præsentation af firmaets IT-forhold og af de værktøjer, der indgår i undersøgelsen: excel, word, en kombination af word og excel samt en ældre udgave af CaseWare (CaseWare er et værktøj specielt udviklet til revisionsvirksomheden og en ny udgave er det værktøj, der skal implementeres). Dette nye værktøj er ved at blive tilpasset danske revisionsregler og det danske sprog og bliver testet af en gruppe superbrugere udpeget blandt firmaets ansatte. Forfatteren vedgår sin bias som insider gennem sin ansættelse i det undersøgte revisorfirma og præsenterer sin synsvinkel som brugersynsvinklen, den såkaldt skandinaviske model, oprindeligt udviklet sammen med skandinaviske fagforeninger. Den næste del er en diskussion af den socio-kulturelle teori/virksomhedsteorien, som udgør grundlaget for det læringssyn, som specialet er bygget på. Denne tilgang er valgt fordi teorien understreger arbejde (virksomhed), fællesskaber, samarbejde og brugen af både fysiske og mentale værktøjer og således omfatter vigtige elementer for at undersøge mennesker på arbejdspladser. Denne del efterfølges af en diskussion af, hvad viden er inkl. Dewey, Schön og Polanyis meninger og en diskussion vedr. læring og vidensdeling i organisationer på grundlag af de danske forskere Pernille Bottrup og Peter Holdt Christensens undersøgelser. Næste afsnit vedrører undersøgelsesmetode: konstruktion af de 24 spørgsmål og af svarmulighederne i spørgeskemaet, og de problemer og kompromiser, som processen indebærer. Efter at have modtaget besvarelserne (46 revisorer ud af en totalpopulation af 75 inkl. elever) er åbenlyse fejl blevet korrigeret og for hver af de 24 spørgsmål er der udarbejdet en grafisk fremstilling med kommentarer (Bilag 2). Analysemetoderne er beskrevet og tvetydigheden i nogle af svarere er problematiseret. Resultaterne viser, at blandt de nuværende værktøjer til opstilling af årsrapport foretrækker respondenterne excel, og at de foretrækker at spørge andre mennesker fremfor at bruge opslag i databaser og manualer. Dernæst et afsnit med resuméer af 5 cases vedr. undersøgelser af organisatorisk læring og de erfaringer, der kan uddrages af disse. Det sidste afsnit er en liste over forslag til forbedring af organisatorisk læring i forbindelse med firmaets indførelse og videreudvikling af det nye IT-værktøj.