Masterspeciale – abstract I masterspecialet undersøges, hvordan it-støtteprogrammer kan støtte læring i Forberedende undervisning i læsning (FVU-læsning), herunder hvorvidt hjælpeprogrammerne både kan anvendes kompensatorisk og pædagogisk. Problemstillingen undersøges ud fra tre vinkler. 1. Undervisningsvejledningen analyseres for at afdække, hvilke rammer der er for brugen af it-støtteprogrammer. 2. I en surveyundersøgelse spørges lærere om deres holdning til og brug af it-støtteprogrammer. 49 lærere har besvaret undersøgelsen, hvilket anslås til at være ca. hver 8. FVU-lærer i Danmark. 3. I en quasiundersøgelse med 19 kursister på 2 FVU-hold afprøves to it-støtteprogrammer, CD-Ord 5 og Skrivestøtte, ved målrettet brug i et forløb fra januar til marts 2007. De to programmer er begge ordforslagsprogrammer med mulighed for at få læst enkeltord eller hele teksten højt. Programmerne adskiller sig fra hinanden, ved at CD-Ord 5 foreslår ord alene ud fra et alfabetisk princip, mens Skrivestøtte foreslår ord ud fra et grammatisk princip, hvor ord fra relevante ordklasser svarende til den aktuelle placering i sætningen foreslås. Analysen af undervisningsvejledningen viser, at læringssynet i FVU-læsning hovedsagelig er kognitivistisk, og den har et fagsyn, der er stærkt funderet i empiriske forskningsresultater. Der tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov, og undervisningen tilrettelægges i vid udstrækning individuelt med udgangspunkt i faglige elementer. Der skrives ikke specifikt om it-støtteprogrammer i undervisningsvejledningen, men der henvises til en publikation, der udførligt beskriver, hvordan særlige it-støtteprogrammer kan inddrages i undervisningen. Surveyundersøgelsen for FVU-lærere viser, at de it-støtteprogrammer, der anvendes mest og af mere end 75 % af lærerne, er stavekontrol, grammatikkontrol og elektroniske ordbøger. Herudover anvendes kun Adgangforalle af over halvdelen af lærerne. Tre andre programmer, CD-Ord, Skrivestøtte og IRIS Ordbank, anvendes af over 30 % af lærerne og må anses for at være de programmer, der har størst potentiale for at kunne anvendes i større udstrækning i FVU-læsning. Lærerne er generelt positive over for at bruge støtteprogrammer, når de vurderer, der er behov for det. Undersøgelsen viser, at lærere uddannet til at undervise i kompenserende specialundervisning (KS) har større tilbøjelighed til at anvende it-støtteprogrammer end andre. En kvantitativ analyse af diktater og billedstile i de to klasser viser, at kursisterne laver færre fejl i slutningen af forløbet, både når støtteprogrammet anvendes og ikke, dog er der færrest fejl, når programmet anvendes. Derimod skriver deltagerne ikke entydigt længere stile, bl.a. fordi det tager tid at blive god til at skrive på pc. En kvalitativ analyse af interview med lærerne og 4 deltagere viser, at både CD-ord 5 og Skrivestøtte kan anvendes med godt resultat både kompensatorisk og pædagogisk. Det er især ordforslagsdelen, der anvendes, mens lyddelen har god effekt for nogen, men ikke for alle. Der er positiv effekt på både indhold, ordrigdom, længde og retstavning i skriftlige arbejder. De væsentligste barrierer ved at anvende støtteprogrammerne er tekniske problemer, manglende adgang til pc’er, nogle kursisters manglende it-forudsætninger, at programmerne ikke må anvendes til prøven og manglende tid i undervisningen. Ulemper ved anvendelsen er, at det svækker brugen af ordbøger, som i modsætning til støtteprogrammerne godt må bruges til prøven, og at fokus især for tosprogede kan flytte sig fra kreativ skrivning til fejlretning for tidligt i skriveprocessen. Programmerne anbefales især til trin 1 og trin 2, men kan også anvendes på trin 3 og 4. I specialet argumenteres for, at it-støtteprogrammer kan anvendes i procesorienteret skrivning, men en nødvendig adskillelse af forfatterfasen og sekretærfasen vanskeliggøres ved brug af støtteprogrammer. Samlet kan det konkluderes, at cd-ord 5 og Skrivestøtte med fordel kan anvendes i FVU-undervisningen, især på trin 1 og 2, og at programmerne både kan anvendes kompensatorisk og pædagogisk.