Denne undersøgelse har undersøgt forskellige typer af wayfinding -teknikker og elementer, der kan bruges til at hjælpe folk med at navigere i både den virkelige verden og i virtuelle miljøer. Ud over tre økologiske modeller blev to af dem (flere kerner og sektors teori) designet og testet for at se, om modellernes reguleringslayout påvirker deltagerens måde at finde.

Forskningsgruppen indsamlede 41 deltagere (20 i kontrol og 21 i eksperimentel) og udførte en hypotesetest baseret på denne prøvestørrelse. Mann-Whitney U-testen gav forskningsgruppen en p-værdi på 0,394, hvilket betyder, at vi ikke kunne afvise nulhypotesen. Der er således ingen signifikant forskel i spillerens opfattede wayfinding mellem sektoren og kernerlayoutet.

På trods af at kernelayout er mindre end sektors layout, får svarene fra kernedeltagere flere omtaler af steder som vartegn og distrikter oftere på 4,2. Forskningsgruppen har mistanke om, at dette kan skyldes de ekstra kanter og distrikter i kernelayoutet, som er elementer fra de lynchiske elementer, der hjælper folk med at navigere i et miljø. Hvis dette er tilfældet, ville det være interessant at se i fremtidige undersøgelser, hvis kernelayoutet er bedre til at konstruere et mentalt kort, end sektorteorien er.

Baseret på de indsamlede data ser de to betingelser ud til at have en positiv eller negativ effekt på deltagernes vejfindingsevne. Nogle af dataene indikerer imidlertid, at der kan være en vis forskel mellem konstruktionen af ​​deltagerens mentale kort og den tilstand, de spillede.