Baggrund:
Metabolisk syndrom er en tilstand med op til flere kliniske komplikationer, herunder abdominal overvægt, dyslipidæmi, forhøjet blodtryk og nedsat insulintolerance. Forekomsten af Metabolisk syndrom er faldet i de seneste årtier, grundet en betydelig indsats indenfor sundhedsområdet. Dette er dog ikke tilfældet for patienter med skizofreni, hvor forekomsten fortsat er stigende, samt årsag til en høj dødelighed. Følgende review har derfor til opgave at foretage en omfattende gennemgang af den tilgængelige litteratur om interventioner mod metabolisk syndrom i patienter med skizofreni, for at diskutere hvilke tiltag der bedst vil kunne hjælpe denne sårbare gruppe.

Metoder:
Der er foretaget en systematisk søgning i databasen Pubmed, samt litteraturgennemgang i andre reviews om samme emne. Søgningen gav i alt 815 artikler. Efterfølgende blev disse artikler systematiseret og gennemgået ud fra opsatte inklusions- og eksklusionskriterier, samt ud fra værktøjer til at identificere artikler af høj evidens.

Resultater:
Der blev i alt inkluderet 63 artikler i følgende systematiske review. Den tilgængelige litteratur rummede mange forskellige interventioner, som alle viste at livsstilsændringer i KRAM faktorerne havde en effekt på aspekterne af metabolisk. Litteraturen viste samtidig at effekten oftest kun var midlertidig, hvortil mange artikler pegede på en lav tidshorisont, samt en utilstrækkelig forsøgsopbygning, som ikke var designet en så krævende og sårbar gruppe som skizofrene.

Konklusion:
Ud fra den systematiske gennemgang af litteraturen, står det klart at de mange nuværende interventioner har en effekt, men at denne enten er meget ringe, eller kun er midlertidig. Mange af studierne pointerer hvor vigtigt det er at være opmærksom på de skizofrenes behov, og opsætte interventionerne efter deres ønsker og begrænsninger, for herved at opnå en bedre og mere vedvarende effekt.
På baggrund af dette, har vi formuleret en række tiltag, som vi mener kan komme den høje forekomst af metabolisk syndrom i skizofrene patienter til livs. Disse tiltag kan og bør efterprøves i studier, for derved at dokumentere deres reelle effekt.