Resumé
Baggrund: Børnevaccinationer er aktuelt et omdiskuteret emne i den danske folkesundhedsdebat, hvor specielt HPV-vaccinen, som en del af det danske børnevaccinationsprogram, debatteres. Forældres beslutningstagning om vaccination knytter sig til et valg, hvor der indgår overvejelser om barnets sundhed. De seneste år er der registreret en faldende tilslutning til sundhedstilbuddet, hvor forældres tvivl og bekymring om børnevacciner ses som et voksende fænomen. I takt med dette, kan det nuværende informationsgrundlag ses som værende udfordret. Af sundhedslovens ret til informeret samtykke, ses en brugerorienteret tilgang. Forældres oplevelse af det nuværende informationsgrundlag er ikke undersøgt i en dansk kontekst, hvorved der ses et aktuelt videnshul.
Formål: Specialets formål er, ud fra en brugerorienteret tilgang at undersøge forældres oplevelser og erfaringer relateret til nuværende informationsgrundlag i det danske børnevaccinationsprogram.
Ydermere undersøges forældres ønsker og behov for information og inddragelse, for derved at udlede forandringsforslag tilpasset disse.
Metode: I specialet anvendes en fortolkende interviewundersøgelse med semi-strukturerede interview med førstegangsforældre, herunder fem individuelle med mødre og et dyadisk med et forældrepar. Den empiriske analyse er foretaget ud fra en hermeneutisk analysestrategi med anvendelse af en abduktiv tilgang i analysens fjerde trin. Hertil er udvalgte begreber af Niklas Luhmann, Thomas Breck og Sherry R. Arnstein inddraget. Desuden er en systematisk litteratursøgning udført, til udarbejdelse af litteraturanalyse, som baggrund for interviewguide og til brug i diskussion af den empiriske analyses resultater.
Resultater: Det fremgår, at det aktuelle inddragelsesniveau er lavere end svarende til forældres ønsker og behov. Dertil findes en gennemgående oplevet uforudsigelighed i forhold til hvor, hvornår og af hvem der kunne forventes information. Endvidere fremgår tidlig information inden barnets første vaccination ved tre måneders alderen, samt balanceret og kombineret skriftlig og mundtlig information som værende betydningsfuld. Sundhedsstyrelsens pjece ”Børnevaccinationsprogrammet i Danmark – 2015” opleves anvendelig, men hvor længde og sprogbrug heri opleves som en barriere og derved ikke findes tilpasset den brede befolkning. Ydermere viser resultaterne at forældreuddannelser anses som et oplagt sted for italesættelse og informationsformidling af børnevaccination, i kraft af at tillid og erfaringsudveksling er væsentlige elementer på disse uddannelser.

Konklusion: Der fremgår flere forandringsperspektiver relateret til praksissektoren og de kommunale sundhedsordninger. Overordnet anbefales tidlig informationsgivning, balanceret information og italesættelse af vaccinationsvalget medtænkt i det videre sundhedsfaglige arbejde. Ydermere fremgår et behov for yderligere fokus på procedurer for udlevering af skriftligt informationsmateriale, samt behov for mundtlig information som et supplement til skriftlig information. Mere konkret kan det anbefales at Sundhedsstyrelsens pjece ændres så den tilpasses niveauet for den brede befolkning og at der på forældreuddannelser, indføres et emne om vaccination. Det kan dog konkluderes, at der på flere områder er behov for mere forskning, som inddrager de relevante aktører fra sundhedsvæsenet for at opnå et helhedsorienteret perspektiv på praksisorienterede forandringsmuligheder.