Global opvarmning og reducering af CO2-udledning er det store, internationale samtaleemne disse årtier, og størstedelen af verdens lande har erkendt, at det er nødvendigt at indrette vores samfund anderledes for at bekæmpe miljøkatastrofer. Vedvarende energikilder er en af vejene til dette.

Nærværende afgangsspeciale belyser, hvordan vedvarende energi er blevet implementeret i danske kommuner gennem de seneste 40 år eksemplificeret ved to konkrete cases. De to valgte cases, Ærø og Albertslund Kommune, er begge såkaldt klimakommuner og eksempler på, hvordan reduktion af CO2 f.eks. ved vedvarende energi kan komme på dagsordenen på temmelig forskellig vis, bl.a. afhængig af geografi. Datamaterialet er offentlig tilgængeligt materiale hos de udvalgte kommuner og andre offentlige instanser samt interview af relevant energifaglig medarbejder i Ærø Kommune.

Opgaven analyserer med baggrund i Geels transitionsteori (MLP), Liebowitz og Margolis’ teori inden for stiafhængighed og suppleret med Coenen et al. og Unruhs teori om lock-in. Disse beskriver, hvordan og hvorfor Danmark historisk har været låst fast i produktion og/eller anvendelse af fossile brændstoffer – og hvordan mønsteret brydes.

Opgavens konklusion er, at mønsteret langsomt er ved at blive brudt, men stærkt afhængig af geografiske forhold og den teknologiske udvikling.
Den øgede implementering igennem tiden skyldes i høj grad faktorer som øget fokus på klimaforandringer, begrænset tilgængelighed/høje priser på fossilt brændstof, politisk pres fra både kommunal, national og international side, samt forøget holdningsændring til energikilder.