Dette projekt undersøger på baggrund af feltarbejde udført i Tokyo, udviklingen af robotter
med kunstig intelligens (KI) i Japan og hvilke visioner der indgår heri. Der er allerede udført
omfattende forskning inden for de fysiske og æstetiske perspektiver af robotudvikling i Japan
af vestlige forskere. Dette projekt bidrager derimod med indsigt i de perspektiver der opstår
når robotter bliver tildelt følelsesmæssig intelligens. Vi belyser dette ved at undersøge hvordan
og hvorfor japanske virksomheder og vidensinstitutter der arbejder med KI, udvikler KI
robotter som de gør, samt hvilke visioner for de fremtidige forhold mellem mennesker og
maskiner der gør sig gældende. Denne udvikling i Japan bliver ofte fremstillet som værende
skør i vestlige medier, men vores analyse udfolder, at der er seriøse og velovervejede
refleksioner der ligger bag ved udviklingen af KI robotter, der skal leve sammen med
mennesker i fremtiden. Projektet trækker på Sheila Jasanoff og hendes begreb sociotechnical
imaginaries og anvender dette til at belyse hvordan KI robotter er tiltænkt som partnere. Vi
udfolder ydermere dette ved at belyse hvordan antagelser og forestillinger omkring japanske
forbrugere er medvirkende til at forme imaginariet omkring KI robotter som partnere.
Projektet belyser ligeledes hvordan dette imaginary er konstitueret gennem materialiseringen
af personlighed, køn, humor og kærlighed i KI robotter. På baggrund heraf diskuterer vi hvad
KI robotter som partnere bliver for en entitet og hvordan dette imaginary udfordrer vores
måder at tænke på menneske-maskine relationer. Vores studie konkluderer at det er
nødvendigt at overveje vigtigheden af det emotionelle liv mennesker har i vores relation til
ting, og udfolder gennem en inddragelse af Haraway, at robotter som partnere ikke er et
problemfrit imaginary og at det rejser spørgsmål om menneske-maskine relationer fordi KI
robotterne bliver til gennem interaktionen og gennem de forestillinger udviklerne har. Dertil
konkluderer vores studie at robotter som partnere er en måde at adressere komplekse entiteter
og hvordan vi kan leve med maskiner i fremtiden, når de er intelligente.