Introduktion: Reumatoid artrit (RA) eller leddegigt forårsager inflammation i kroppens led, og hvis sygdommen forbliver ubehandlet eller utilstrækkeligt behandlet kan der opstå irreversibel ledskade samt komorbiditeter såsom kardiovaskulære sygdomme eller inflammatoriske lungesygdom. Intro-duktionen af bDMARDs har revulotioneret behandlingsmulighederne for patienter med RA. En af disse bDMARDs er etanercept; et fusionsprotein, der er skabt ved genetisk rekombination. Etanercept udøver sine effekter ved at inhibere binding af TNF til sin tilsigtede receptor, hvilket resulterer i nedsat cellulær respons. Dog opnår 30% til 40% af RA-patienter ikke tilstrækkelig remission eller lav syg-domsaktivitet som resultat af anti-TNF-behandling.

Formål: Formålet med dette studie var at undersøge effekterne af langtidsbehandling af RA med eta-nercept, og at identificere biomarkører, der kan benyttes til at indikere behandlingsrespons i disse pati-enter.

Metoder: Serumprøver indsamlet fra 12 etanercept-behandlede RA-patienter før behandling, samt efter henholdsvis tre, seks og 12 måneders behandling blev analyseret for ændringer i deres proteom med LC-MS/MS. Herudover blev koncentrationen af cfDNA målt i prøverne.

Resultater: 79 proteiner blev fundet ændret som resultat af behandlingen, enten efter tre, seks eller 12 måneders behandling. Ud af disse blev fem potentielle biomarkører for etanercept-respons identifice-ret. Ydermere identificerede vi et kontinuerligt, signifikant fald i cfDNA koncentrationen i prøverne

Konklusion: Fem potentielle biomarkører for etanercept-respons i RA patienter blev identificeret. Især vitamin D-binding protein, pregnancy zone protein, og plasma kallikrein var interessante som mulige biomarkører. Herudover er det muligt at et fald i cfDNA-koncentration kan benyttes som bio-markør for opnåelse af remission i RA-patienter. Ydereligere studier er nødvendige for at få mere vi-den om de potentielle biomarkører og deres relation til inflammation i RA.