Dette projekt tager afsæt i oplevelsesøkonomien og hvordan byerne i den vestlige verden bevæger sig fra at leve af industri til nu at skulle satse på kultur, viden og oplevelser. I Aalborg har havnefronten været præget af industrien, men som mere og mere af denne nu bliver nedlagt og flyttet til lande, hvor det er billigere at producere, bliver der i stedet opført ikonbyggerier husende kulturelle tilbud og herimellem anlagt rekreative arealer med plads til både aktive og passive udfoldelser. Projekterne realiseres med ønsket om at tiltrække den ’kreative klasse’, dvs. dem med lange uddannelser og vilje til at opstarte kreative virksomheder.

Spørgsmålet er så bare, om den kreative klasse tiltrækkes af disse kulturbygninger og pæne byrum. Ikke ifølge manden bag begrebet ’den kreative klasse’, Richard Florida. De vil ikke nøjes med et endimensionelt kulturliv, hvor profitten er vigtigere end udviklingen af et mangfoldigt kulturliv. De er derimod tiltrukket af den levende og mangfoldige gadekultur, hvor der er plads til det alternative og kreative. Også kultursociologen Dorte Skot-Hansen sætter spørgsmålstegn ved byernes udvikling af ’banale flagskibs- og specialiseringsstrategier’ og hun spørger om iscenesættelsen af byerne sker til glæde for byens borgere eller om byerne bliver en kulisse for tilrejsende.

I den sammenhæng ses der i dette projekt på, hvordan man kan styrke de unikke steder i Aalborg – dem, der giver Aalborg identitet og får byen til at skille sig ud fra mængden. Der søges således at styrke de autentiske steder i byen og udvikle deres potentiale for skabelsen af et mangfoldigt ’public domain’. Stederne er kendetegnet ved at være borgernes hverdagsrum og det er også for borgerne at disse steder bliver designet.