Dette projekt præsenterer en undersøgelse af hverdagsliv og identitetsdannelse for ansatte og beboere i et § 107-botilbud i Københavns Kommunes socialpsykiatri. Gennem interviews og observationer, undersøger vi, hvordan de institutionelle rammer påvirker både ansattes arbejdskundskaber og arbejdspraksis samt beboernes identitetsdannelse. Vi bruger Dorothy Smiths teori institutionel etnografi samt Gubrium og Holsteins teori om institutionelle identiteter til at udforske vores empiriske data yderligere. Projektet har til formål at besvare denne problemformulering: "På hvilken måde påvirkes ansattes praksisarbejde og beboernes identitetsdannelse på § 107 botilbud af den institutionelle ramme, de indgår i?".
Analysen er opdelt i to arbejdsspørgsmål, det første med fokus på ansatte og det andet på beboerne. Første del af analysen viser, at ansatte trækker på erfaringsbaseret arbejdskundskaber og prioriterer relationen til beboerne frem for deres institutionelle faglighed. Ansatte er også begrænset af de institutionelle rammer i arbejdet på baggrund af de adgange og de ressourcer, de får stillet til rådighed. Anden del af analysen viser, at beboernes identitetsdannelse sker gennem interaktion og forhandling med ansatte samt de institutionelle rammer, de er en del af. Denne identitetsdannelse bygger også på beboernes egen arbejdskundskab, erhvervet gennem interaktion med deres omgivelser. Projektet konkluderer, at de institutionelle rammer påvirker både ansattes arbejdskundskaber og praksis samt beboernes identitetsdannelse. Men både ansatte og beboere trækker på arbejdskundskabernes erfaringsbaserede komponent, hvilket indikerer, at institutionernes position som ’herskende relation’ måske ikke er så fremtrædende som diskursivt fremskrives.