Indledning
Om voksne børn som pårørende til ældre skrøbelige borgere

Specialet undersøger voksne børn som pårørende til ældre skrøbelige borgere (65+). De voksne børn er centralt placerede i den sundhedspolitiske dagsorden, når der tales om et borgernært og sammenhæn- gende sundhedsvæsen med hjælp fra inddragelse af patienter og pårørende (Sundheds- og Ældremini- steriet 2017 Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Sundhedsaftalen 2019:5). Undersøgelser af Ældre- sagen (2017) og Vive (2017, 2019) har vist, at det især er denne gruppe, der hjælper til hos de ældre skrøbelige borgere, som er en demografisk stigende gruppe i samfundet (Sundhedsstyrelsen 2017:2018). Borgergruppen er desuden central i en række af regioner og kommuners tværsektorielle organisatoriske modeller, hvis formål er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser ved at skabe en sammenhæng i ældre skrøbelige borgeres sygdomsforløb. Her fremhæves de pårørende som en res- source, der bør involveres mere i patientforløbet og i hverdagslivet hos de ældre borgere (Ældresagen 2018: Sundhed- og Ældreministeriet 2017). Alligevel har beskrivelser af de pårørende traditionelt set væ- ret både unuancerede og ensidig i sundhedsdebatten (Timm 2016: Oute 2016a, 2016b: Ågård et al.2017:51:Guldager 2018), og der mangler imidlertid systematisk, dybdegående og pårørendenær viden om, hvordan voksne børn udøver ældreomsorg og oplever sådanne tværsektoriel indsats. Derfor under- søger jeg i dette speciale, hvilken betydning køn, lokalitet vidensformer og livshistoriske erfaringer har for de voksne børns ældreomsorgspraksis og meningstilskrivning hertil. Jeg tager i specialet udgangs- punkt i en igangværende indsats i Region Midtjylland. Specialet tilrettelægges som en kvalitativt under- søgelse, og metoderne, der anvendes, er især biografiske narrative interviews suppleret med et feltar- bejde.