Hun duede ikke

Studenteropgave: Speciale (inkl. HD afgangsprojekt)

  • Heidi Molsen Larsen
  • Charlotte Balling Ryssel
4. semester, Socialt Arbejde, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Indledning
”Hun duede ikke” , ”...så bliv aldrig du en drukkenbolt som din mor, men det bliver du nok!”, den sociale arv sætter hårdt ind i det lille landsbysamfund overfor vaskekonen og sønnen.
Social arv er et begreb der har været kendt i adskillige årtier. Gustav Jonsson lancerede begrebet tilbage i 1967 i forbindelse med sin doktordisputats, hvori også teorien om den sociale arv er udfoldet. Ingen hverken før eller siden har formuleret så eksplicit en teori om den sociale arv som Gustav Jonsson. Social arv i Gustav Jonssons formulering peger dog ikke på en præcis formulering andet end, at forældre overfører sociale problemer til deres børn. Dette hverken teoretisk eller empirisk. Hvad der arves, hvor meget der arves, hvordan der arves, hvor mange der arver, kommer Jonsson ikke tydeligt ind på.
Anvendelsen af begrebet social arv rummer antydningen af stigmatisering. At barnet forventes, at få samme sociale problemer som forældrene dette alene ud fra kendskabet til forældrenes problemer nøjagtig som i H.C. Andersens fine fortælling ”Hun duede ikke”, hvor barnets skæbne er forudbestemt. Anvendelse af begrebet social arv ser vi ikke henvise til
biologiske, psykologiske, sociologiske eller genetiske mekanismer, hvorfor begrebet ikke henviser til helt konkrete og specifikke årsagsforklaringer ud fra den Jonssonske forståelse. Dette vanskeliggør derfor også en egentlig socialfaglig analyse og identifikation af intervention.
Vi nærer begge stor respekt for Jonssons forskning og arbejde med begrebet social arv. Umiddelbart skulle man derfor også tro, at en teori om den sociale arv der har sine rødder 50 år tilbage i tiden ikke kan være grundlag for vores kritik. Når vi alligevel vælger, at kritisere begrebet skal dette ses i konteksten af en socialfaglig erfaring og betragtning, hvor vi begge oplever begrebet social arv anvendt i praksis.
I vores empiriske afsæt undrer vi os over, hvad begrebet social arv indeholder og betyder for tre unge kvinder. De har alle tre været henholdsvis anbragt og tvangsanbragt på institution grundet forældrenes manglende evne til, at drage omsorg, på baggrund af adfærdsvanskeligheder eller forældrenes manglende evne til at være forældre. De tre kvinder kommer alle fra middelklassehjem, hvor det ”udadtil” har set ud til, at familierne har klaret sig godt men, hvor alle tre kvinder også bringer noget videre fra deres opvækst ind i deres voksenliv. Altså informanter der ikke er social eller sundhedsfagligt uddannet, men som vi har en forforståelse af kender begrebet og har været i berøring med begrebet social arv, enten gennem en faglig vinkel fra en socialrådgiver eller lignende, eller gennem deres opvækst, netværk eller lign. Vi har i vores søgen efter informanter været interesseret i, at finde informanter der måske ville fortælle om, hvad den sociale arv betyder lige præcis for dem, dengang og i dag. Og hvad det er der gør, at de tre unge kvinder ”set tilbage” ikke er tilhængere af begrebet eller bryder sig om den sociale arv.
Vi er bevidste om, at vores kritik af begrebet social arv kan medføre modstand, netop fordi det er et udbredt begreb. En af modstanderne af kritikken er Lektor Svend Aage Andersen på socialrådgiveruddannelsen i Århus, han ser ikke begrebet social arv i en deterministisk tankegang, men som en mulig generativ mekanisme i konstruktionen af et socialt problem og ydermere ser han begrebet som et centralt socialfagligt begreb, altså i diametral modsætning til vores syn på begrebet (Andersen S. A., Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv, 2018).
Vores kritik af begrebet skal derfor ses som en reel problematisering og også gerne debat omkring begrebet social arv. Derfor vil specialet også afspejle en kritisk indgangsvinkel til begrebet social arv.
SprogDansk
Udgivelsesdato2 jun. 2019
Antal sider90
ID: 304943227