Det danske arbejdsmarked har gennem de sidste år været udsat for stor international bevågenhed, der har været stor interesse fra de øvrige EU-landes side, og OECD har været rosende overfor ”den danske model”, senest i den årlige tilstandsrapport for de vestlige arbejdsmarkeder – Employment Outlook 2005, hvor der blev givet en direkte opfordring til Tyskland og Frankrig om at nærme sig den danske model. ( Andersen og Svarer 2005, s. 1) Det er dog ikke uden at trække lidt på smilebåndet, at læse denne OECD-anbefaling, da Danmark i 1980’erne fik en anbefaling, at skulle kigge nærmere på den tyske model. (Goul Andersen 2005, s.1) Men hvad har så gjort, at der pludselig er kommet dette fokus på den danske model. Det er blandt andet sætninger, som ”det danske jobmirakel”. Fra 1993 til 2002 er den danske arbejdsløshed faldet fra 12 % til 5 % af arbejdsstyrken (Madsen og Pedersen 2003, s.12), og det nyeste arbejdsløshedstal på 3,7 % af arbejdsstyrken (Danmarks Statisk 2007, s. 1). Det er sket samtidig med, at der ikke har været speciel inflationær tendens. Dette er sket samtidig med at den samlede beskæftigelse er vokset med ca. 200.000 personer, primært i den private sektor, og samtidig med har overskuddet på betalingsbalancen været konstant (Madsen og Pedersen 2003, s.12). Udvikling kan nok ikke kun tilskrives den danske arbejdsmarkedsmodel (også kaldet Flexicurity-modellen), Det har ikke været uden betydning, at de danske regeringer i 1980’erne og stor del 1990’erne brugte mange kræfter på en genopretning af den danske økonomi. (Goul Andersen 2005, s.1) Men det virker som om flexicurity-modellen giver en række svar på de udfordringer, som de vestlige arbejdsmarkeder står overfor med ændring af produktionsmønster og måder, og presset fra globaliseringen. (Goul Andersen 2005, s.1) Den positive udvikling som det danske arbejdsmarked har gennemgået må dog ikke blive en politisk sovepude. Der skal dog også være en balance i de ændringer, der gennemføres fra politisk side, og på den anden side forståelse for dynamikkerne af flexicurity-modellen. Det kan godt være at den danske flexicurity-model er opstået utilsigtet, som er sket over en lang periode ved en række institutionelle tilpasninger. Derved kan der fra politisk side ikke bare pilles ved modellens enkelt dele uden det får konsekvenser for hele modellen. (Goul Andersen 2005, s.2). Det er med den danske flexicurity-model, som med humlebien. Den flyver vi ved endnu ikke helt hvordan den flyver, men vi kan være sikre på den ikke flyver, hvis vi sætte et par fluevinger på den. (Goul Andersen 2005, s.1)