Projektet handler om sygeplejefaglig dokumentation i hjemmesygeplejen og tog udgangspunkt i, at der i egne kommuner blev talt om at nedsætte dokumentationstiden betydeligt. Fremtidens hjemmesygepleje er præget af større krav til kompetencer og kvalitet i pleje og behandling af borgerne p.g.a. den demografiske udvikling med flere ældre og flere kronikere samt udviklingen indenfor sundhedsområdet, som gør, at behandling kan foregå i eget hjem. Der er sket en opgaveglidning af opgaver fra region til kommune, og kommunerne er medfinansierende ved indlæggelser på regionens sygehuse. Derfor er der fokus på forebyggende arbejde for at undgå indlæggelser og genindlæggelser. Det kræver dokumentation at kunne planlægge borgerforløb og udveksle data mellem sektorer, men også at kunne dokumentere og sammenligne, hvad der udføres i kommunernes hjemmepleje af forebyggende arbejde, og skabe evidens for kvaliteten af den udførte pleje og behandling. KL har brug for data fra kommunerne i forbindelse med økonomi-forhandlinger men der findes ikke valide data. Der er således meget fokus på dokumentation og registrering i hjemmesygeplejen, og der er udført målinger af dokumentationstid via KL og af kommunerne selv.

Vi havde en antagelse om, at ”dokumentation” ikke er defineret i kommunerne, og at den dokumentationstid, der er hentet fra registreret tid eller vurderet af sygeplejerskerne selv, indeholder meget mere end bare det at dokumentere/registrere (føre sygeplejefaglige optegnelser og bevis for udført pleje/behandling), fordi der tages meget mere med under begrebet ”dokumentation”, og at arbejdspraksis også kunne have betydning for dokumentationstiden. Det første fik vi bekræftet via en forundersøgelse i samtlige kommuner, og også at mange andre kommuner arbejder med at få nedsat dokumentationstiden.

Vi har ved hjælp af empiri, kvalitative og kvantitative undersøgelser(spørgeskemaer, felt- og tidsstudier samt fokusgruppeinterviews) studeret praksis i 5 kommuner, og ved denne metodetriangulering belyst projektets problemformulering: ”Hvilken betydning har hjemmesygeplejens arbejdspraksis og definition af dokumentation for dokumentationstiden?”
Projektet er afgrænset til KUN at studere sygeplejerskernes definition af dokumentation, daglig arbejdspraksis/dokumentationspraksis, nødvendig dokumentation og dermed også dokumentationstid. Vi har ikke forholdt os til, om sygeplejerskerne overholder alle kravene til dokumentation, både egne, lokale og udefrakommende krav.

Data er analyseret i et socioteknisk perspektiv og resultaterne viser, at der er meget forskellige definitioner af ordet dokumentation blandt hjemmesygeplejerskerne, men flest sygeplejersker medtager både at - skrive, læse oplysninger, koordinere patientforløb, planlægge plejen af borgeren og planlægge besøg (køreliste), kommunikere med samarbejdsparter, undervise, rådgive og vejlede - i det, de registrerer og kalder dokumentationstid. Dette vil helt klart have indflydelse på den samlede dokumentationstid.
Desuden viser der sig en stor kompleksitet i sundhedsarbejdets natur, og det heterogene netværk, herunder alle aktører, også IT-systemerne og andre artefakter til dokumentation. Dette har også stor indflydelse på dokumentationspraksis i hjemmesygeplejen og dermed også stor betydning for dokumentationstiden.
Vi kan konkludere, at det er vigtigt at forholde sig til, hvad der er indeholdt i det sygeplejerskerne registrerer/kalder dokumentation, inden der tales om at nedsætte tiden, men også at studere sygeplejerskernes arbejdspraksis for at forstå netværket og dermed forbedre IT til at understøtte arbejdets natur og være et redskab samtidig med at generere data til udveksling, sammenligning, evidens og forskning.
I perspektiveringen skitseres forslag til, hvad vi ellers er nået frem til og gerne ville være gået i dybden med, da der er flere faktorer og udfordringer, der har betydning for hjemmesygeplejens dokumentationspraksis.