Dette projekt undersøger, hvorledes afprøvningen af et telemedicinsk pilotprojekt ved Rigshospitalet har forplantet sig. Patienter med implanteret ICD-enhed skal fremover håndtere brugen af en CareLink®Monitor til at scanne og transmittere data fra deres ICD-enhed til Rigshospitalet, frem for fysisk fremmøde til ambulant kontrol. Vores problemformulering lyder: Er det et problem for patienter med implanteret ICD-enhed, at de laver datatransmission frem for personligt fremmøde i ambulatoriet? Kan denne løsning med brug af informationsteknologi erstatte det personlige møde med den sundhedsprofessionelle for patienten med implanteret ICD-enhed? Vi har benyttet os af metodetriangulering som undersøgelsesdesign. Vores primære tilgang har været en spørgeskemaundersøgelse, som har ført hen til uddybende interview for at belyse vores problemstilling. Vores tilgang som forskere er med udgangspunkt i, at den verden vi bevæger os i er hyperkompleks jævnfør Lars Qvortrup. Herudover indeholder vores undersøgelsesgruppe en kompleksitet der gør, at vi ikke kommer udenom en tilgang som metoden Science-Technology-Society studies beriger os med i form af synet på begreberne symbolsk interaktionisme, posthumanitet samt cyborgs og feminisme. Specielt begrebet cyborgs har en interesse der har ført os hen til synet på fremtidens menneskekrop. Herudover har vi kastet vores blik på den hyperkomplekse organisation og systemteori, som unægtelig vil hænge sammen med vores undersøgelsesgruppe, som vil konsultere Rigshospitalet ved fremtidige kontroller af deres ICD-enhed. Vi har holdt vores empiri op mod vores teoretisk tilgang, og har fundet frem til, at vores emne er et meget følsomt område, hvor den menneskelige psyke spiller en stor rolle for vores patienter. Vores konklusion er, at man ikke kan sætte alle i vores undersøgelsesgruppe sammen som en stor mængde, men kan blive nødt til at graduere, så patienterne har mindre eller større tilknytning til Rigshospitalets Pacemaker-ambulatorie.