• Maria Gavigan
4. semester, Psykologi, Kandidat (Kandidatuddannelse)
I denne opgave har der hovedsageligt været fokus på at undersøge forholdet mellem lavt selvværd og heste-assisteret psykoterapi. Der blev taget udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvilken betydning kan heste-assisteret psykoterapi have i behandlingen af lavt selvværd, når der tages udgangspunkt i en bestemt type ved navn "Rideterapi"? Til at belyse denne problemformulering, blev der taget udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: Hvorfor og hvordan kan heste-assisteret psykoterapi virke? - hvilke psykologiske principper kan det bygge på? Hvilken rolle kan hesten spille i terapien? - hvorfor bruge en hest og ikke en hund? Kan lavt selvværd være et særligt oplagt behandlingsemne indenfor denne terapiform? Disse spørgsmål samt den udvalgte teori fungerede som fundamentet i de to interviewguides, som blev brugt i denne empiriske undersøgelse. Forskningsmetoden var to kvalitative interview henholdsvis med en klient, der tidligere modtog heste-assisteret psykoterapi, og den psykolog der udførte terapien. Disse to vinkler blev udvalgt for muligivs at kunne belyse problemformuleringen på en mere nuanceret måde. Eftersom lavt selvværd var det centrale undersøgelsesemne, blev der udvalgt tre hovedteoretikere til teoriafsnittet: 1) Den person der skabte begrebet "selvværd", indenfor psykologien, William James, som så begrebet som værende betinget af kompetencer og succes indenfor specifikke interesseområder, 2) Morris Rosenberg, der inspireret af Cooley og Mead, determinerede selvværdsbegrebet som en bestemt attitude, især overfor selvet, dersvinger mellem værdifuldhed og værdiløshed, samt 3) Susan Hartersom sammenfatter både James og Rosenbergs teorier med et udviklingspsykologisk aspekt. Undersøgelsen førte til følgende konklusion: Der er umiddelbart belæg for at antage, at kombinationen af rideterapi og almindelig samtaleterapi, fik denne klients selvværd til at stige. Hendes selvværd gik tilsyneladende fra et kompetencebaseret selvværd til at være relativt autentisk højt efter endt behandling. Teoretisk set kan dette forstås på en sådan måde, at rideterapien umiddelbart var med til at: 1) øge denne klients kompetencer, 2) give hende succesoplevelser samt 3) give hende en større indre balance, hvilket angiveligt var med til at øge hendes selvværd. Disse tre faktorer understøttes umiddelbart af den inddragede teori fra William James, Morris Rosenberg og Susan Harter. Det virkede endvidere som om, der yderligere var to faktorer, der var med til at øge denne klients selvværd: 4) positiv feedback og 5) en sikker base i form af hesten. Begge disse faktorer kan understøttes teoretisk af Albert Bandura og John Bowlby. I forbindelse med almengørelsen er det tilsyneladende muligt at bygge assertoriske formodninger, på baggrund af disse resultater, som kan bruges i cases med høj sammenlignelighed. Der tages dog forbehold for, at sådanne cases tilsyneladende skal omhandle denne specifikke form for rideterapi. Dette antages grundet den begrebsforvirring, der eksisterer indenfor det overordnede felt, som umiddelbart kan besværliggøre et sammenhold af resultater på tværs af forskellige former for heste-assisteret psykoterapi.
SprogDansk
Udgivelsesdato2 aug. 2010
Antal sider79
ID: 35094595