Resume.
Dette speciale omhandler værdien af et tilknytningsforhold til et arbejdsfællesskab. Værdien kan måles i forhold til den anerkendelse og agtelse, som tildeles en person fra familie- og nærmiljø, fra arbejdsplads, kolleger og ledelse og fra det institutionelle niveau, vi samtidig er en del af. Disse værdier er en del af den referenceramme, hvormed et individ betragter, opfatter og vurderer sig selv i.
Selvudvikling og identitetsdannelse afspejler sig i vores kognitive forståelse og anvendelse af sproget. Eller som fænomenologen Edmund Husserl (1859-1938) anfører, er vores forståelse ”begrænset af den horisont i tid og rum, hvor ting viser sig i deres konkrete menings- og erfaringsstrukturer”.
Specialets hypotese er, at samfundsmæssige holdninger til alder og seniorarbejdskraft har betydning for det sociale arbejdes praksis.
Specialet ønsker at belyse, om alder har en selvstændig betydning for at bevare et arbejde eller hvis man er arbejdsløs, at generhverve et arbejde.
Specialets målgruppe er seniormedarbejderen, den midaldrende person som ser tilbage på mange års tilknytning til arbejdsmarkedet. Aldersmæssigt står han midt i sit liv. Han har stadig en række arbejdsår tilbage, før end han kan gå på pension.
Fordi seniormedarbejderens samfundsmæssige attraktion synes at afhænge af hans uddannelse, arbejde, samfundsmæssige position og netværk, som med anvendelse af et Pierre Bourdieu begreb, ’afspejles i hans kulturelle, sociale og økonomiske kapital’, vil hans besiddelse af disse værdier være afgørende for, hvor vidt han midtvejs i sit liv må vurdere sig selv som tilhørende gruppen af reserve arbejdskraft, som samfundet vælger at hyre og fyre, afhængig af de økonomiske konjunkturer – eller han tilhører det socialsegment, som kan karakteriseres som en gruppe af vigtige eller betydningsfulde individer, som arbejdsmarkedet altid vil efterlyse.
I en kritisk hermeneutisk tilgang ses muligheden af, at der eksisterer et socialt problem.
Det sociale arbejdes konkrete indsats overfor den mindre attraktive seniormedarbejder, synes mindre end for yngre medarbejdergrupper. Samfundets tilbud er i overvejende grad begrænset til økonomisk kompensation, f.eks. efterlønsordningen, frem for tilbud om opkvalificering, efteruddannelse eller målrettede skånetilbud. Tilbud som formelt eksisterer, men som reelt ikke anvendes i tilstrækkelig grad.
Senioren begynder at tvivle på sine egne færdigheder eller kompetencer. Hvis han er i arbejde, vil han formentlig ændre sin adfærd over ledelse og kolleger. Han bliver måske mere forsigtig eller usikker og forsøger endnu mere at tilpasse sig og efterleve arbejdspladsens normkultur.
Ifølge specialets hypotese deler senioren sin opfattelse af sig selv med det omgivende samfunds normkultur. Efterfølgende betragter, opfatter og omtaler han sig selv som en moden eller aldrende arbejdskraft, med en vigende attraktion i samfundet.
Hvis han er lavt uddannet, er der større sandsynlighed for, at hans kompetencer er forældede samt at hans fysiske arbejdsliv har bevirket et slid på kroppen, som har efterladt et skrantende helbred. Denne senior er nødt til at overveje sin fremtidige økonomi, herunder hans muligheder for at få efterløn, flexjob eller et seniorjob.