Grundfos RainConnector: Redesign af en styringsenhed til regnvandsanlæg

Studenteropgave: Kandidatspeciale og HD afgangsprojekt

galleri_overskrift-03.png
  • Pia Würtz Mogensen
  • Asle Høeg-Mikkelsen
4. semester, Industrielt Design, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Projektet omhandler designprocessen for en styringsenhed til regnvandsanlæg. Opgaven er stillet af Grundfos A/S. Udgangspunktet for redesignet af styringsenheden er at identificere fremtidige behov og interesser i år 2015. Dette gøres gennem research af husstandsstatistikker, megatrends og kommunale retningslinjer og handlingsplaner for at definere det potentielle marked for regnvandsanlæg i år 2015. Potentielle købere af regnvandsanlæg interviewes og personas udarbejdes for at identificere de fremtidige køberes behov. Derudover kontaktes VVS-installatører for at identificere disses behov. Konkurrerende produkter på markedet afsøges for at finde en markedsniche på det danske marked, hvor fremtidens styringsanlæg vil differentiere sig. Researchen resulterer i en kontekstbaseret styringsenhed, der formidler de informationer, som brugerne vil have behov for. Løsningen er et koncept for den fysiske styringsenhed og betjeningspanelet hertil, en hjemmeside til husstanden, hvor husstanden kan følge med i forbrugsstatistikker og endelig et koncept for VVS-installatørens eksterne betjeningspanel til styringsenheden.
SprogDansk
Udgivelsesdato2010
Antal sider111
Udgivende institutionAAU
ID: 19026934