Titel: Grønlandske gymnasieelevers betydningsdannelse af sundhed –
Udvikling af en kompleks intervention i et sundhedsfremmende forandringsperspektiv
Problemstilling: I den grønlandske befolkning ses en stigning af kardio-metaboliske
risikofaktorer. Herunder ses der en stigning i fedme og overvægt blandt unge i
Grønland, hvortil flere er blevet fysisk inaktive samtidig med, at der ses en stigning i
indtagelsen af usund kost blandt grønlandske unge. Ydermere er grønlandske unge de,
der spiser mindst frugt og grønt og ryger mest sammenlignet med unge i resten af
Europa.
Formål: Specialets formål er at belyse grønlandske gymnasieelevers
betydningsdannelse af sundhed, for derigennem at finde mulige
forandringspotentialer, mhp. at udvikle en sundhedsintervention til et udvalgt
gymnasium. Interventionen har til formål at forandre elevernes sundhedsadfærd,
således deres risikofaktorer reduceres, hvorved deres sundhed kan fremmes.
Metode: Specialets design er et casestudie, hvorunder datagenereringsmetoderne
bestod af to fokusgruppeinterviews og 14 dages deltagerobservation på et udvalgt
gymnasium i Grønland. Ydermere bidrog et systematisk litteraturstudie med relevante
studier til at udvikle en kompleks intervention. I specialet blev der anlagt et
konstruktivistisk-interaktionistisk perspektiv. Specialets teoretiske referenceramme
tog afsæt i begreber af Erving Goffman. Perspektivet og teorien bidrog til at opnå
forståelse for elevernes konstruktion og betydningsdannelse af sundhed gennem deres
interaktion med hinanden og med konteksten.
Resultat: Af elevernes betydningsdannelse fremgik det, at sundhed bl.a. bestod af
sund kost, fysisk aktivitet, et moderat stressniveau samt nære relationer. Mange af
eleverne købte og indtog usunde fødevarer på gymnasiet. Endvidere røg en stor del af
gymnasiets elever ved det centralt placerede rygeskur, hvortil det sociale aspekt synes
at være af betydning. Med afsæt i empirien samt de udvalgte studier blev der udviklet
en kompleks intervention målrettet kost og rygning for derigennem at ændre elevernes
sundhedsadfærd med henblik på at fremme deres sundhed.
Konklusion: Den komplekse intervention til gymnasiet kan bidrage til forandring i
form af ændret sundhedsadfærd blandt eleverne og bør indeholde aktiviteter, der
sigter mod reducering af rygning samt et øget indtag af sund kost i hverdagen på
gymnasiet. Disse aktiviteter bør have fokus på det sociale aspekt og på ændring af
gymnasiets rammer. For at influere flest mulige elever kan den komplekse
intervention med fordel lade sig udforme som en strukturel forebyggelsesstrategi.
Ydermere blev der påvist forandringspotentialer i henhold til stress, mere fysisk
aktivitet samt mere oplysning på gymnasiet om de udbudte aktiviteter. Disse kan
danne afsæt for udvikling af en senere intervention. Endvidere kan andre grønlandske
gymnasier, der har forandring af elevernes sundhedsadfærd som sigte, finde
inspiration i den udviklede komplekse intervention.