Fondsretten er et retsområde, der har været diskuteret indgående de seneste år. Bl.a. den ringe gennemsigtighed med fondenes virke, behovet for øget tilsyn og kontrol samt skattemæssige aspekter har været debatteret. Erhvervsfondsudvalget har i forlængelse heraf i december 2012 fremlagt en rapport med forslag til fremtidens regulering af de erhvervsdrivende fonde.

Med udgangspunkt i denne rapport fremsatte Erhvervs- og vækstministeren d. 12. marts 2014 lovforslag nr. L154, der formentligt med mindre ændringer, bliver den nye lov om erhvervsdrivende fonde.

Nærværende afhandling tilsigter at sammenholde pligter og ansvar for ledelsen i erhvervsdrivende fonde efter gældende ret med det, der foreslåes indført med L154. Afhandlingen er målrettet bestyrelsens og direktions ledelsesmæssige pligter, forbud og erstatnings- og bødeansvar. Fokus lægges på effekten af de ændringer, som lovforslaget L154 og Erhvervsfondsudvalgets rapport af december 2012 lægger op til.

Ledelsens pligter efter gældende lovgivning og fondsretlige grundsætninger behandles ud fra retspraksis og den juridiske litteratur om emnet. Med udgangspunkt i denne undersøgelse underkastes lovforslagets bestemmelser om ledelsens pligter en komparativ kritisk analyse med henblik på at vurdere, om lovforslaget indeholder realitetsændringer for ledelsen.

Lovforslaget indeholder en henvisning til et sæt anbefalinger om god fondsledelse, som ledelsen skal tage stilling til. Anbefalingerne har ikke karakter af juridisk bindende retsregler, men ledelsen kan ikke konsekvensfrit ignorere anbefalingerne.

Det konkluderes i afhandlingen, at de fleste forslåede bestemmelser er udtryk for kodificeringer af gældende retsregler. Der er i udgangspunktet ikke tilsigtet en skærpelse med lovforslaget. Alligevel må det konstateres, at visse bestemmelser i lovforslaget indeholder en skærpelse af gældende ret.

Særligt på to områder indeholder lovforslaget en klar skærpelse. For det første forslås det, at ledelsen skal ifalde bødestraf for mindre graverende forhold end efter gældende ret. For det andet skal myndighederne ifølge lovforslaget lettere kunne afsætte uegnede bestyrelsesmedlemmer.

Det vurderes, at nedfældelse af uskrevne retsgrundsætninger - uanset hensigten - kan have en betydning for ledelsens svigt og forsømmelser.

Det konkluderes endvidere, at forsømmelser af anbefalingerne for god fondsledelse som juridisk konstruktion kan tillægges en betydning ved ansvarsvurderingen af ledelsen, hvis ikke ledelsen har en forretningsmæssigt velbegrundet forklaring på sine fravigelser. I sin nuværende udformning indeholder anbefalingerne dog ikke væsentlige nyskabelser for ledelsens pligter og opgaver.