Dette speciale beskæftiger sig med validiteten i konsulentens arbejde. Specialet og den dertil knyttede empiri er blevet til med udgangspunkt i virkelighedsteorien og konceptualiseringsmetoden, som den udfoldes af Henriksen et al i bogen Dimensions of Change. Denne metodes sigte er at tilbyde en tilgang til organisationer, som kan indfange forandringer. Virkelighedsteoriens essens er, at virkeligheden består af integrationen af fakta, logik, værdier og kommunikation. I tråd med metoden har tilgangen til det gennemførte projekt og arbejdet med specialeafhandlingen haft fokus på organisationens sprog som middel til problemløsning og virkelighedsintegration. Ved hjælp af indsigt i organisationens sprog tilstræbes indsigt i centrale problemfelter og dermed adgang til løsning af fundne problemer gennem introduktion af det nødvendige nye sprog hertil. Denne indsigt samt introduktionen til det nye sprog sker gennem ”joint conceptualisation”, hvilket vil sige en kontinuerlig fælles konceptualisering af centrale elementer i organisationens virkelighed mellem organisationens aktører og konsulenten. Tilgangen har dermed fokus på organisationens aktører, som adgang til organisationens virkelighed. Specialets empiri udgør et gennemført og evalueret udviklingsprojekt i Skattecenter Aalborg i efteråret 2006. Med henblik på at skabe grobund for en idékultur blandt medarbejderne i organisationen gennemførtes samtaler i form af kvalitative semistrukturerede interviews med 19 medarbejdere. Disse samtalers temaer blev samlet i et narrativ ”Fortællingen om Skattecenter Aalborg” som grundlag for to efterfølgende workshops med de samme 19 medarbejdere. På trods af en god kontakt med de deltagende medarbejdere opnåede projektet imidlertid ikke tilstrækkelig anerkendelse hos ledelsen til at afstedkomme de ændringer i organisationens sprogspil og virkelighed, som ifølge metoden er forudsætningen for, at et projekt kan betragtes som validt. De mulige forklaringer på projektets begrænsede validitet diskuteres og analyseres i specialet i lyset af virkelighedsteorien og gennem inddragelse af yderligere to teoretiske perspektiver; Wengers teori om praksisfællesskaber samt Habermas’ teori om livsverden og system. Ud fra disse forståelsesrammer undersøges og diskuteres det, hvorledes forhold i organisationen, den anvendte metode og konsulenternes rolle har betydning for det gennemførte projekts validitet. Analysen med de tre perspektiver peger i retningen af, at konceptualiseringsmetoden er velegnet som metode i forbindelse med projektet. Imidlertid bevirker skattecentrets tilgængelige sprog, samt konsulenternes utilstrækkelige opmærksomhed herpå, at projektet får en skævhed i inddragelsen af organisationens aktører. Fokus bliver på medarbejderne og deres perspektiv. Således får konsulenterne ikke tilstrækkelig indsigt i ledelsens sprog, og samtidig får ledelsen ikke adgang til det sprog, som introduceres i projektet. Ovenstående har to mulige konsekvenser, som begge er plausible årsager til projektets begrænsede validitet: · Ledelsen forstod ikke projektets konklusioner, fordi den ikke fik adgang til det sprog, som disse konklusioner var et resultat af. Eller · Ledelsen ønskede ikke at forstå projektets konklusioner, idet en accept af disse er en accept af, at der findes andre versioner af ”Fortællingen om Skattecenter Aalborg” end den officielle. I en afsluttende perspektivering peger specialets konklusion på behovet for, at den eksterne konsulent har megen opmærksomhed på den kontekst, hun skal forholde sig til samt på egen position i organisationen.