Denne rapport tager udgangspunkt i, at der i nogle boligkvarterer i Danmark er markante boligsociale problemer, der stigmatiserer de pågældende områder. Områderne er ikke som tidligere problemområder gamle saneringsmodne bymidter, men derimod almene boligområder, der ikke er mere end 30-50 år. Boligområderne er genstand for dårlig omtale i medierne og i 2004 lancerede Regeringen en strategi mod ghettoisering, der for første gang satte integration af etniske minoriteter som overordnet mål for den bypolitiske indsats. Denne stratgi var for alvor med til at sætte fokus på problemerne i mange almene boligområder. Rapporten behandler ghettoiseringsproblematikken i et teoretisk perspektiv samt de erfaringer og undersøgelser, der er gjort i Danmark og udland. Således viser det sig, at dele af den nyere forskning på afgørende punkter strider mod de principper, som Regeringens strategi bygger på. Med baggrund i dette undersøges Sundparken i Horsens med fokus på de etniske beboeres og boligforeningens opfattelse af styrker og svagheder ved at bo i et ghettoiseret område. Rapportens undersøgelse bekræfter centrale dele af den nyere forskning og giver derfor anledning til en række anbefalinger til den fremtidige behandling af ghettoisering. Anbefalingerne gives dels på overordnet niveau til en fremtidig strategi. Anbefalingerne er blandt andet i højere grad at acceptere boligområderne som indslusningsområder for etniske minoriteter samt at rette fokus mod den eksisterende beboermasse frem for at forsøge at tiltrække udefrakommende. Ligeledes giver undersøgelsen anledning til en række konkrete anbefalinger til indsatserne, herunder at fokus bør rettes mod en myndiggørelse af de eksisterende beboere samt en fortsat blanding af hårde og bløde indsatser.