Højmosernes udbredelse har i det sidste århundrede været i kraftig tilbagegang. Gennem et LIFE+ projekt skal højmosearealerne i Lille Vildmose genoprettes, og projektet har særligt fokus på at forbedre hydrologien. I Lille Vildmose har der tidligere været implementeret hydrologiforbedrende tiltag, dog er det aldrig blevet undersøgt, om de har medført vandspejlstigninger som ønsket, og om dette har medført bedre betingelser for tørvedannelse. Dette er derfor projektets fokus.
I projektets første del analyseres det, om det er lykkedes at hæve vandspejlet. Dette sker med udgangspunkt i vandspejlsmålinger for ni lokaliteter i Lille Vildmose. Det konkluderes, at der ved alle lokaliteter er sket en vandspejlsstigning. Den største stigning samt højeste beliggende vandspejl i Lille Vildmose findes i Portlandmosen.
Projektets anden del analyserer, om vandspejlsstigningerne i Portlandmosen har medført bedre betingelser for tørvedannelse. Som led i dette undersøges vegetationsudviklingen på baggrund af vegetationsdata indsamlet af Nordjyllands Amt og Miljøcenter Aalborg i år 1996, 1998/99, 2000 og 2007, som er suppleret med egne undersøgelser i 2012. Vegetationsdataene suppleres desuden med opmålinger af terræn- og vandspejlskoten og vandkemiske undersøgelser.
Frekvens- og dækningsgradsanalyser af vegetationsdataene viser, at vegetationen har udviklet sig mod mere fugtige forhold. Sphagnum, som er afgørende for tørvedannelsen, har også udviklet sig positivt. Den mest markante udvikling i fugtighedsforhold og sphagnum ses fra 2000 til 2012, hvilket sandsynligvis afspejler genopretningstiltagene i 2008-2009. Der er kun begrænset eller ingen tegn på grundvandsindtrængning, og pH er i det ønskede interval på højmosefladen. Den eneste kemiske parameter, som kan være begrænsende for tørvedannelsen er en høj koncentration af N. Det kan konkluderes, at betingelserne for tørvedannelse helt tæt ved gravebanerne 10/11 og 13 ikke er særlig gode, pga. utilstrækkelig hydrologi og forhøjet mineralisering