I specialet undersøges de geomorfologiske, vandkemiske og biologiske effekter af fjernelsen af en spærring i et større dansk vandløb. Lokaliteten for dette er Vilholt Mølle, som var den sidste totalspærring af Gudenåen og samtidig også den sidste større spærring syd for Silkeborg. Det overordnede formål med restaureringsprojektet var at genskabe vandløbets naturlige forløb forbi møllen, således at vandlevende smådyr (makroinvertebrater) og fisk kan passere. Endvidere var der en forventning om at fjernelsen af stemmeværket ville kunne have en positiv fysisk effekt på den stuvningspåvirkede strækning opstrøms Vilholt Mølle, således at denne i struktur ville komme til at minde om strækningen nedstrøms møllen. Særligt Vilholt Stryget, ca. 1 km nedstrøms Vilholt Mølle, har stor betydning for vandløbet, idet strækningen er bestående af flere vigtige gydebanker, hvorfor det var vigtigt at dette stryg blev påvirket mindst muligt ved fjernelsen af stemmeværket. Ved løbende at følge udviklingen i geomorfologien og habitatudbuddet og samtidig registrere ilt- og temperaturforhold samt udtage prøver af makroinvertebratsamfundet var det muligt at følge effekterne af restaureringen. Der blev derfor gennemført et overvågningsprogram, hvor der blev målt tværsnit, strømhastigheder, vandløbsbundens niveau og struktur samt makroinvertebratsamfundets sammensætning ved tre tværprofiler opstrøm Vilholt Mølle samt ved tre profiler nedstrøms, hvoraf den ene var placeret på Vilholt Stryget. Der blev foretaget opmålinger samt optællinger før stemmeværkets fjernelse og herefter blev opmålinger samt optællinger gentaget med ca. et måneds interval over en periode på ca. fem måneder. Endvidere blev der før og efter fjernelsen af stemmeværket løbende målt ilt og temperatur nedstrøms stemmeværket samt udtaget vandprøver, hvori indholdet af suspenderet stof og organiskstof blev bestemt. Som supplement til opmålingerne blev der opsat en hydrauliskmodellering af den påvirkede vandløbsstrækning i MIKE 11, før og efter fjernelsen af stemmeværket, således at vanddybden for de indsatte tværsnit kunne bestemmes ved en given vandføring. Forholdet mellem vanddybde og vandføring ved de indsatte tværsnit blev overført til CASiMiR-Fish, hvormed der blev opsat en model til bestemmelse af, hvor på den nye vandløbsstrækning voksne ørred samt ørredyngel ville foretrække at stå. Målingerne indikerer at der sker en signifikant ændring af de fysiske forhold opstrøms stemmeværket ved Vilholt Mølle. Den gennemsnitlige vandstand på tværs af et profil falder med op mod 0,15 m, hældningen på vandspejlet stiger fra 0,26 % til 0,75 % og strømhastigheden på den undersøgte strækning bliver nogle steder over dobbelt så høj (fra 0,6 m/s til 1,3 m/s). Den forøgede strømhastighed medfører fjernelse af store mængder sand fra bunden, hvilket medfører at bundniveauet falder med op mod 0,7 m. De fysiske ændringer medfører ændringer i makroinvertebratsamfundets sammensætning, dog indikerer de indsamlede prøver, at den største forandring der ses skyldes, at makroinvertebraterne er blevet skyllet væk af den stærke strøm. De sidste indsamlede prøver fra marts indikerer dog, at markoinvertebratsamfundet på opstømsstrækningen er ved at blive genetableret og endda med flere rentvandsarter. Målingerne nedstrøms Vilholt Mølle indikerer, at sandfanget ikke har haft den tilstrækkelige virkning som forventet. Ved profilerne 4 og 5 ca. 550 m nedstrøms stemmeværket ved Vilholt Mølle, er der aflejret store mængder sand, og bundniveauet har været hævet med op mod 0,5 m. Dette har påvirket makroinvertebratsamfundet en smule, men der ses dog ikke så markante påvirkninger som på strækningen opstrøms stemmeværket. Dette skyldes at, bundsedimentet ved profil 4 og 5 i forvejen var fint, hvorfor substratet ikke er ændret væsentligt, og samtidig er strømhastighederne ikke ændret så markant ved profil 4 og 5, som på strækningen opstrøms stemmeværket. Derimod anses makroinvertebratsamfundet ved profil 6 på Vilholt Stryget for at være mere påvirket. Der forefindes ikke opmålinger samt optællinger for dette profil fra før fjernelsen af stemmeværket, idet det ikke var forventet at denne A-målsatte strækning ville blive påvirket. Men de opmålinger og optællinger der er foretaget i perioden efter fjernelsen af stemmeværket ved Vilholt Mølle har vist, at strækningen er blevet dækket med sand, og det observerede makroinvertebratsamfund er ikke så artsrigt og varieret som bl.a. Jensen og Søholm (2003) beskriver. Ved de sidste optællinger i marts er makroinvertebratsamfundet ved profil 6 så påvirket, at udregningen af DVFI værdien giver det dårligste resultat i hele måleperioden, og dette gælder for både strækningen opstrøm og nedstrøms Vilholt Mølle. På kort sigt har fjernelsen af stemmeværket ved Vilholt Mølle haft store konsekvenser for makroinvertebratsamfundet både opstrøms og nedstrøms for møllen. Specielt på den ellers artsrige og varierede strækning ved Vilholt Stryget tyder alle målinger på, at de aflejrede mængder sand har haft ødelæggende konsekvenser for makroinvertebratsamfundet. Hvor store konsekvenser de aflejrede sandmængder får for ørredynglen vides ikke endnu, men de sandmængder der er observeret ved profil 6 vil nok havde en mere eller mindre negativ effekt på udbyttet af åres ørredyngel ved Vilholt Stryget. På lang sigt er der ingen tvivl om at fjernelsen af stemmeværket, vil få en positiv effekt på vandløbsstrækningen ved Vilholt Mølle. Allerede ved de sidste målinger i marts er der en fremgang af makroinvertebrater på strækningen opstrøms Vilholt Mølle. Endvidere er de fysiske forhold på denne strækning blevet meget varieret, og der er nu både groft og fint sediment, samt både stryg og høller, mens strømforholdene ligeledes er meget varierende. Vilholt Stryget nedstrøms Vilholt Mølle er ved de sidste målinger i marts stadig meget påvirket af fjernelsen af stemmeværket. Det vides dog fra tidligere erfaringer, hvor det har været sandet til pga. et brud på stemmeværket, at stryget har en evne til hurtigt at genoprette både de fysiske og biologiske forhold, hvilket det forhåbentligt også har denne gang.