I Danmark har der været en lang tradition for at idræt har været organiseret i foreninger. Idrætsforeningerne har en lang tradition daterende helt tilbage til 1861 og tillægges stor værdi i det danske samfund (Jensen, 2006). Foreningsidrætten tilskrives både fra politisk side og idrætsforeningerne selv, en stor del af æren for det demokratiske samfund vi i Danmark lever i og menes at være skolende i fællesskab, frivillighed og demokrati (Gundelach & Torpe, 2004; Østerlund, 2013). Derfor har idrætsforeningerne modtaget stor støtte og i lang tid været den primære måde at dyrke idræt i (Østerlund, 2009; Pilgaard & Rask, 2016). Dette har imidlertid ændret sig. I dag er idrætsforeningerne ikke længere den primære måde at dyrke idræt på i Danmark (Pilgaard & Rask, 2016). Den selvorganiserede idræt har taget over som den primære måde at dyrke idræt på og dette kan skyldes det senmoderne samfund (Giddens, 1991; Østerlund, 2009). Grundet dette skift, er foreningsidrætten begyndt at kigge efter nye måder at udvikle sig på og tilpasse sig det senmoderne samfund. Her er gadeidrætten et af de områder der kigges på i kraft af dens frie selvorganiserede fleksible struktur, der i høj grad kan tilpasses efter individet og det senmoderne samfund (DGI Underground, 2015; Larsen & Jensen, 2017). Der rejser sig dog et spørgsmål ved foreningsidrættens indtog i gadeidrætten, da de to har umiddelbare store forskelle i organiseringsformen og kulturen, om hvorvidt gadeidrættens værdier kan forenes med den danske foreningsidrætsmodel. Derfor undersøges det igennem et multi-casestudie hvorvidt denne forening mellem gadeidrættens værdier og den danske idrætsforeningsmodel er mulig. Dette gøres gennem en fænomenologisk tilgang, hvor der indsamles empiri om gadeidrættens værdier gennem fire semi-strukturerede interviews, med en fra henholdsvis skateboard, street basket, parkour og freestyle fodbold. Den indsamlede empiri analyseres gennem en Interpretative phenomenological analyses (IPA) og organiseres i koder der bruges til at holde op imod hermeneutisk indsamlet empiri omhandlende idrætsforeningernes værdier og herigennem organiseringsmodel. Med afsæt i resultaterne fra de fire gadeidrætter konkluderes det at gadeidrættens værdier; socialt fællesskab, kreativitet, det uforpligtende, det ustrukturerede, gør-det-selv mentalitet, identitet og åbenhed ikke overordnet kan forenes med den danske idrætsforeningsmodel og deres værdier om fællesskab, frivillighed og demokrati. Selvom fællesskab er en værdi ved både gadeidrætten og den danske idrætsforeningsmodel, er der stor forskel da fællesskabet i gadeidrætten skabes gennem en uforpligtende og ustruktureret måde at dyrke idrætten på der fordrer kreativiteten grundet manglen på regler for korrekt udførsel, hvor aktørende alle er aktive sammen uanset niveau. Fællesskabet i den danske idrætsforeningsmodel skabes derimod gennem et forpligtende fællesskab, med strukturerede træninger anført af en fast træner, hvor aktørende hovedsageligt interagere med andre aktører på matchende niveau. Konkurrencens betydning i de to værdisæt er ligeledes af forskellig karakter, hvor i gadeidrætten handler det mere om det at være fælles om en event, hvor i den danske idrætsforeningsmodel, handler det om at vinde. Værdien omkring frivillighed tyder dog på ikke at være langt fra hinanden. Her handler det mere om hvem der er de frivillige, hvor det i gadeidrætten er aktørende selv der er de frivillige og i den danske foreningsmodel er det ofte forældre eller ældre der er frivillige. Sidst er der forskel på de ledende organer i gadeidrætten og den danske idrætsforeningsmodel, da førstnævnte bygger på anciennitet og sidstnævnte bygger på en demokratisk platform. Det konkluderes samtidig at ovenstående først er gældende når aktørende i gadeidrætten opnår et vist færdighedsniveau, hvorfor der også findes foreninger og fast træning i gadeidrætten for begyndere. Der konkluderes dog også at trods den manglende forenelighed i værdier, eksisterer der allerede typer af foreninger i gadeidrætten. Dette skyldes et ønske om at være indendørs i vinterhalvåret og at gadeidrætterne, ved at lave en forening, kan komme til flere midler. Gadeidrætsaktørende føler dog stadig de bibeholder friheden og føler de selv kan styre foreningerne. Undersøgelsen bidrager med forskning i et ellers forskningsfattigt område i idrætten og åbner samtidig op for en diskussion omkring idrætsforeningernes plads i selvorganiseret idræt. sidst ligger undersøgelsen op til yderligere forskning omkring muligheder og begrænsninger i arbejdet med og omkring gadeidrætten. Emneord: gadeidræt, livsstilssport, idrætsforeninger, værdier, selvorganiseret, uforpligtende, ustruktureret.