Introduktion: Med et øget fokus på akademisk præstation, især op imod afgangsprøverne i udskolingen (KORA 2015, s. 25), ses et faldende fysisk aktivitetsniveau blandt børn og unge mellem 13-16 år (Pedersen et al. 2016, s. 27; Sawka et al. 2014). At se folkeskolen som værende en forebyggelsesarena med mulighed for at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge i udskolingen, kan anses som en måde at mindske social ulighed samt sikre lige adgang for alle folkeskoleelever, hvad angår tilgang til og mulighed for fysisk aktivitet (McMullen et al. 2015; Dinkel et al. 2017; Den-Danske-Regering 2013, s. 3). Det er derfor relevant at fokusere på den aldersgruppe, der er i risiko for at udvikle dårligere sundhedsadfærd i forhold til at fremme et fysisk aktivitetsniveau (World Health Organization c 2016, s. 216).

Formål: At opnå viden, der kan bidrage til at udvikle et beslutningsgrundlag, som kan fremme det fysiske aktivitetsniveau blandt børn og unge i en udskolingsklasse på en dansk folkeskole.

Metode: Specialet tog udgangspunkt i et konstruktivistisk interaktionistisk perspektiv, hvor empiriindsamlingen blev foretaget igennem deltagerobservationer, uformelle samtaler og et fokusgruppeinterview. En kvalitativ indholdsanalyse blev anvendt til at skabe struktur og danne overblik over empirien. Scheins teoretiske begreber om organisationskultur blev inddraget i analysen som dåseåbner til bearbejdning af de empiriske fund. Endvidere blev to systematiske litteratursøgninger udført til at afdække eksisterende viden på området og senere sammenhold med empiri.

Resultater: Analysen førte til to overordnede temaer med tilhørende undertemaer, hvor det fremkom at integrering af fysisk aktivitet i skoledagen kan være komplekst. Dette fordi muligheden for at organisere, er påvirket af forskellige faktorer såsom udeareal, indretning og akademisk præstation samt en manglende strategi for klarhed og enighed om, hvordan fysisk aktivitet strategisk kan integreres i udskolingsklassens skoledag. Faktorerne var tæt tilknyttet og påvirkede hinanden, som fremstod som en kompleksitet med base i skolekulturen.

Konklusion: Der fremkom følgende tre anbefalinger, som på sigt kan igangsætte en forandring der fremmer fysisk aktivitet i udskolingsklassens skoledag:
1. Medtænkning af konteksten og skolekulturen for at opnå en forandringsproces
2. Opstille fælles mål og strategi for fysisk aktivitet i skoledagen
3. Hjælp fra eksterne eksperter eller fra børn og unge selv

Søgeord: Etnografisk tilgang, fysisk aktivitet, børn og unge (13-16 år), udskoling, folkeskole, fremmende og hæmmende faktorer.