I løbet af måneder med vejfarende etnografiske feltstudier kombineret med situerede interviews blev hverdagen for den offentlige brug af Frederikstorv i Aalborg observeret. Ved at anvende fænomenologiske perspektiver på den kropslige oplevelse af deltagende feltobservation blev de mange data indsamlet og præsenteret i detaljer i en fortolkningsfri feltdagbog.
De kvalitative data blev analyseret gennem en supplerende teoretisk position af bysociologen Henri Lefebvres rytmanalyse og psykolog James Gibsons teori om opfattelse af affordance. Lefebvre's synspunkt i denne henseende er fokuseret på de triadiske faktorer for rytme - tid, sted og energi - som alle er ikke-materielle, men alligevel observerbare. For fuldt ud at indkapsle omfanget af socialitet påføres Gibsons materialitetsorienterede perceptionskoncept den observerede brug af Frederikstorv og stedets interiør, de offentlige bænke, skraldespandene og andre faciliteter.

I overensstemmelse med de empiriske fund viste de kombinerede teoretiske positioner sig at være frugtbare i forståelsen af ​​det komplekse og dynamiske sociale liv på Frederikstorv. Resultaterne giver en overflod af indsigt i, hvordan brugerne af stedet handler om deres hverdag parallelt med hinanden, selv når de har en indlejret konflikt med at dele det offentlige sted.
Denne afhandling producerer en mikrostudie af en mangesidig måde at leve sammen på et begrænset offentligt sted. Resultaterne viser en heterogen social fordeling af fælles byinteriør og behov for opmærksomhed på de nærliggende steder.
Frederikstorvs sociale liv ligger i og omkring tiden og mangfoldigheden af ​​tid i forhold til sameksisterende steder. At observere Frederikstorv observerer en multietnisk social blandet myretue. Alle har et job eller en aktivitet at gøre. Nogle sammenstød i deres opfattelse af stedet, andre mødes aldrig. Det endelige resultat er en ikke-modstridende diskurskamp om den socialt legitime brug af Frederikstorv.

Et højt bevægelsesniveau er repræsenteret i den observerede socialitet af både de individuelle og samfundsorienterede aktiviteter. Den vejfarende feltobservation gav et unikt overblik over informantenes liv og gjorde det muligt at få en nuanceret forståelse af den sensoriske oplevelse af at være på Frederikstorv. Ved at observere stedet på forskellige dage, timer og under forskellige vejrforhold blev den sociale dynamik repræsenteret klædt i alle dets farver. Fra harmoni til kaos. Fra livlig til lydløs.