Myten om den tabte generation indlejredes i det britiske erindringsfællesskab i løbet af de sene 1920'ere og tidlige 1930'ere, blandt andet i kraft af det boom af 'krigsbøger' der fra 1928 og frem tematiserede 1. Verdenskrig som et brutalt spild af en generation af unge briter. Skuffelse over nutiden aktualiserede krigens magre resultater for den britiske offentlighed, og man tog derfor myten til sig og ophøjede den til historisk 'sandhed'.