Nærværende projekt undersøger, hvordan institutionelle barrierer hindrer kommunal planlægning
for en transition til en mere kompakt og potentielt miljø- og klimamæssigt bæredygtig bystruktur
gennem fortætning af eksisterende parcelhuskvarterer i forskellige urbane kontekster i Danmark.
Afsættet for undersøgelsen er parcelhuskvarterernes negative miljø- og klimamæssige effekter
grundet deres arealekstensive og monofunktionelle karakter, der fordrer et betydeligt behov for
mobilitet i form af privatbilisme. Gennem et review af 53 kommuners plangrundlag er fire casekommuner
udvalgt: Aarhus, Esbjerg, Solrød og Egedal Kommuner. Med teoretisk udgangspunkt i
transitions- og institutionsteori identificeres gennem en analyse af planer, lovgivning og interviews
med planlæggere i de fire case-kommuner 15 institutionelle barrierer for fortætning i danske parcelhusområder.
Mens flere af barriererne står uden for den kommunale planlægnings indflydelse
identificeres tre strategier hvorigennem den kommunale planlægning og planlægger kan afhjælpe
centrale barrierer og dermed promovere og facilitere fortætning i parcelhusområderne.