Foreningen til formidling af samhandelen mellem Danmark og DDR

Studenteropgave: Speciale (inkl. HD afgangsprojekt)

  • Janus König Sørensen
4. semester, Historie, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Efter 2. verdenskrig var det af højeste prioritet, fra såvel allieret som dansk side, at få normaliseret samhandelen mellem Danmark og Tyskland. Navnlig en normalisering af det økonomiske aspekt har en markant fremtoning i Udenrigsministeriets memorandum, på lige linie med de mere samtidspolitiske og presserende sager, såsom Sydslesvig spørgsmålet og problemerne med de mange tyske flygtninge i Danmark. Imidlertid var Tyskland endnu opdelt i besættelseszoner og man var fra regeringens side nødsaget til, at lave midlertidige diplomatiske og politiske foranstaltninger overfor hver af besættelseszonerne. Således blev der umiddelbart efter krigen knyttet de første spæde kontakter og iværksat politiske og handelsmæssige tiltag mellem den danske regering og den sovjetiske militæradministration, den sovjetiske zone i Østtyskland. I løbet af 1948 blev der således, fra både den danske regerings og den sovjetiske administrations side, ret tidligt forsøgt at genoprette samhandelen mellem de to lande og det udmøntede sig i en etårig vareudvekslings- og betalingsaftale som trådte i kraft 1.jan.1949. Aftalen blev formidlet mellem Verwaltung für Aussenhandel der Sovjetischen Militäradministration in Deutschland og den danske regering. Aftalen blev dog problematiseret ved oprettelsen af staten DDR senere samme år, idet Danmark på lige fod med andre vestlige lande nægtede at anerkende DDR som selvstændig stat og den nyligt indgåede handelsaftale blev herefter annulleret. Den officielle danske holdning overfor den Tyske Demokratiske Republik eller Østtyskland, som det meget symptomatisk op i 1960’erne stadig blev kaldt, skete under stor hensyntagen til dens vesttyske modstykke, Forbundsrepublikken. Som konsekvens heraf eksisterede DDR ikke som stat på det formelle plan, set fra et dansk synspunkt, men på den anden side eksisterede der et område som man som stat og nabo var nødt til at forholde sig til. Derfor synes man at have erkendt at der fandtes en form for statsdannelse sted, men dog alligevel uden at tildele det statskarakter. I betragtning af Danmarks dobbeltsidede holdning overfor Tysklandsspørgsmålet generelt, lagde den danske Tysklandspolitik sig nær op ad Vesttysklands en-stats-teori. Dette var så afgjort også tilfældet fra midten af 1950’erne hvor der var kommet afklaring på spørgsmålet om det danske mindretal i Sydslesvig. Danmark var derfor meget varsomme med deres forhold til Østtyskland og om ikke at foretage sig noget der kunne vække anstød hos dens vesttyske modstykke og dermed belaste de danske relationer til Vesttyskland. Dette på trods af at Danmark som det eneste vestlige land, faktisk opretholdt daglige færge og jernbaneforbindelser til Berlin og Østtyskland. At opretholde forbindelse til en nabostat man ikke kunne anerkende var dog i såvel principiel og praksis henseende en utrolig svær opgave og delikat balancegang. Dette udmøntedes i et andet udenrigsministerielt memorandum fra 1960 der netop diskuterede forskellige problemer herved. Omdrejningspunktet var hvor vidtgående officielle relationer, Danmark kunne etablere uden at der kunne udledes en foreløbig eller endelig anerkendelse af Østtyskland som selvstændig stat. Konklusionen var at den danske regering af principielle politiske grunde ikke ønskede at anerkende Østtyskland, men dog med forståelsen af, at en række praktiske opgavers tilfredsstillende løsning alligevel krævede et vist samkvem mellem de danske og østtyske myndigheder. Dermed var det politiske minefelt i netop modstriden mellem hensynet til det principielle standpunkt og de praktiske hensyn som uafladeligt måtte tages mellem de to naboer. Hvis samtidigt hensynet til de vesttyske myndigheder skulle opretholdes, måtte man i grænseområder afstå fra handlinger der kunne så tvivl om Danmarks standpunkt i dette spørgsmål. Dermed havde den danske regering, igennem hensynet til Vesttyskland, i virkeligheden selv udstukket særdeles snævre rammer for, hvilke relationer der kunne opretholdes i forhold til en stat man ikke anerkendte. Dermed blev Danmark utrolig varsom overfor Vesttyskland, på det politiske plan, og det i langt højere grad end vores skandinaviske naboer. På trods af de førnævnte tidligere psykologiske forbehold som Danmark nærede for de nu to tyske naboer, så blev det kort efter krigen klart for de danske politikere, at en billig import af råstoffer, bl.a. fra Østtyskland var vitale for landets økonomi. Således appellerede Danmark til repræsentanterne for de fire besættelseszoner om ikke at opstille hindringer for eksporten af råstoffer til Danmark. De danske diplomatiske tilkendegivelser i memorandumet fra 1947 blev rettet navnlig mod kali, soda og saltimporten fra Østtyskland, som der herskede en udtalt knaphed på. Efter det handelsmæssige sammenbrud mellem Danmark og DDR ved annulleringen af handelsaftalen med de sovjetiske myndigheder, eksisterede der i perioden mellem 1950 og Danmarks anerkendelse af DDR i 1974 således ingen officielle handelsaftaler mellem Danmark og DDR. Det var med andre ord umiddelbart op til den enkelte virksomhed selv at iværksætte foranstaltninger for at kunne eksportere til det tidligere DDR i perioden. Efter at handlen efter DDR statens oprettelse fungerede gennem besværlige byttehandler eller kompensationsaftaler, blev der i 1956 rettet henvendelse fra Kammer für Aussenhandel i DDR, der ønskede en anden ordning end det hidtidige kompensationssystem. Kontakten blev uden om de officielle politiske kanaler formidlet til de fire erhvervsorganisationer: Grosserer-societetet, Industrirådet, Landbrugsrådet og Provinshandelskammeret, der efter længere tids forhandling i fællesskab oprettede en forening der skulle formidle handelen mellem de to lande. Foreningen til formidling af samhandelen mellem Danmark og DDR, almindeligvis kaldet FSD, blev således skabt i 1957. Den fungerede og administrerede handlen mellem Danmark og DDR indtil 1974.
SprogDansk
Udgivelsesdato2005
Antal sider98
Udgivende institutionAalborg Universitet
ID: 6141891