Baggrund: I Danmark er forekomsten af dårlig mental sundhed stigende samt ulige fordelt, hvil-ket både har samfundsmæssige- og individuelle konsekvenser. Dårlig mental sundhed har siden siden 2012, haft en særlig opmærksomhed da Sundhedsstyrelsen udgav Forebyggelsespakke - Mental Sundhed 2012. Trods dette fokus er den sociale ulighed i dårlig mental sundhed stadig sti-gende. Dette kan skyldes kompleksiteten af underliggende faktorer i social ulighed i dårlig mental sundhed. Dermed er det væsentligt at Sundhedsstyrelsen, med den nyeste generation af forebyg-gelsespakken formår at tage højde for kompleksiteten.
Formål: Formålet med specialet er at identificere eksisterende evidens i forhold til forebyggelsen af social ulighed i dårlig mental sundhed, at udlede hvorledes Forebyggelsespakke - Mental Sund-hed 2018 definerer og adresserer social ulighed i dårlig mental sundhed, samt hvordan denne råd-giver kommunerne i forebyggelsesarbejdet af social ulighed i dårlig mental sundhed. Denne viden skal bidrage til forslag om forandring af Forebyggelsespakke - Mental Sundhed 2018.
Metode: I dette speciale er der anvendt tre metoder, som samlet skal besvare problemformulerin-gen. Systematisk litteratursøgning blev anvendt for at finde eksisterende evidens omhandlende hvordan social ulighed i dårlig mental sundhed kan forebygges. Kvalitativ dokumentanalyse af Forebyggelsespakke - Mental Sundhed 2018 blev foretaget, for at adressere dennes forståelses-ramme samt menneske- og sundhedssyn, i forhold til social ulighed i dårlig mental sundhed. En-deligt blev der anvendt semistrukturerede kvalitative interviews, med informanter fra to forskelli-ge kommuner, med det formål at opnå viden om kommunernes anvendelse af og erfaring med Fo-rebyggelsespakke - Mental Sundhed 2018.
Resultater: I Forebyggelsespakke - Mental Sundhed 2018 er der et overordnet sundhedsfunda-mentalistisk syn på dårlig mental sundhed, og der anbefales hovedsageligt individrettede tiltag. Endvidere forekommer der en uklar definition af dårlig mental sundhed samt en dikotom og snæ-ver forståelse af social ulighed i dårlig mental sundhed. Dette afspejles ligeledes i kommunernes erfaringer med forebyggelsen af social ulighed i dårlig mental sundhed, hvor der ses begrebsfor-virring samt et overordnet arbejde med individrettede tiltag. I den systematiske litteratursøgning afspejles det, at politiske domæner former måden hvorpå mental sundhed defineres, og at social ulighed i dårlig mental sundhed skal forebygges gennem både distale og proksimale faktorer.
Konklusion: Det kan konkluderes at Sundhedsstyrelsens adressering af social ulighed i dårlig mental sundhed i FMS18, mangler at definere social ulighed samt dårlig mental sundhed, har et overordnet fundamentalistisk sundhedssyn, hovedsageligt anbefaler individrettede tiltag på indi-viduelle-, sociale- og strukturelle niveauer, og mangler anbefalinger i forhold til rekruttering og utilsigtede konsekvenser. Disse adresseringer og anbefalinger afspejles i de italesættelser, infor-manterne i kommunerne fremlagde i forhold til deres forebyggelsesarbejde af social ulighed i dår-lig mental sundhed. Derfor ses der et forandringspotentiale, ved at Sundhedsstyrelsen klart skal definere henholdsvis, social ulighed og dårlig mental sundhed, rekruttering og utilsigtede konse-kvenser, at adressere de yderste distale niveauer samt eksplicitere hvilken rolle Sundhedsstyrelsen ønsker at have i kommunernes forebyggelsesarbejde.