Der ses en stigning i unge, der får et problematisk forbrug af hash, hvilket kan skabe problematikker i forhold til for eksempel forhøjet fravær i skolen. Der foreligger en forebyggelsespakke fra Sundhedsstyrelsen fra 2013, som er implementeret i kommunerne. På trods af denne forebyggelsespakke undrer vi os over, at der ses en stigning i antallet af unge der får et forbrug af hash. Derfor vil vi i opgaven undersøge hvilke faktorer der har betydning for unges forbrug af hash, og hvordan vi som socialrådgiver kan medvirke til en bedre forebyggelse af denne problematik. Formålet med opgaven er at pege på handlemuligheder i forhold til forebyggelsespakken, således der i fremtiden ikke vil ske en yderligere stigning i unges forbrug af hash.
Til besvarelse af denne problematik vil vi anvende forskellige teoretikere; Albert Bandura om self-efficacy, læringsteorier samt Pierre Bourdieus begreber omkring felt, habitus, doxa, kapital og symbolsk vold.
Vi har valgt at anvende en eklektisk tilgang til videnskabsteoretisk metode, hvor vi til dataindsamling vil anvende den fænomenologiske tilgang og til analysen den hermeneutiske tilgang. Derudover anvender vi en kvalitativ metode til indsamling af empiri, hvor vi har valgt at interviewe henholdsvis en socialrådgiver på et misbrugscenter samt en SSP’er, begge indenfor samme kommune.
Vi har analyseret hvordan forebyggelsespakken bliver brugt i praksis, hvilket har vist, at flere elementer bliver brugt, men der samtidig kan være yderligere uddybelse. Derudover har vi analyseret hvilke faktorer der kan have betydning for unges forbrug af hash, hvor vi er nået frem til, at medierne og forventningspresset til de unge har betydning. Ligeledes har det betydning i forhold til om unge bliver marginaliseret, og søger mod nye fællesskaber, da det er det fælles der skaber os.
Relationen har indflydelse på den måde SSP og socialrådgiver arbejder med de unge, hvorfor der godt kunne gives handlingsvejledninger til dette i forebyggelsespakken.