Et problem der er med høreapparater i dag er, at de ikke altid reducerer støjen korrekt, hvilket kan gøre det svært at følge en samtale i støjende omgivelser. Dette kandidatspeciale stræber efter at undersøge om øjestyring af høreapparater kan have en fordelagtig indvirkning på brugen af høreapparater. Dette gøres ved at teste to typer af øjestyringsalgoritmer på konceptplan; en hård og en blød øjestyringsalgoritme.
Et eksperiment er udført med 13 høreapparats brugere, der ved at følge en samtale på en TV-skærm skal svare på spørgsmål under fire forskellige konditioner; en familiariseringsrunde og en kondition med henholdsvis ingen, hård og blød øjestyring. For hver kondition svarer testpersonerne efterfølgende på et NASA Task Load Index (TLX) spørgeskema, der måler arbejdsbyrden. Efter eksperimentet er der afholdt et
exit-interview.
Når procentfordelingen af antal rigtige svar udregnes og analyseres, viser resultaterne, at der bliver svaret flest spørgsmål rigtigt under familiariseringsrunden. Derefter følger hård øjestyring, blød øjestyring og ingen øjestyring med færrest korrekte svar. En signifikant forskel er fundet mellem alle konditionerne, undtagen hård og blød øjestyring. Når arbejdsbyrden bliver analyseret er den eneste forskel fundet mellem familiariseringsrunden og de tre andre konditioner, hvor familiariseringen scorer lavest. Øjestyring af et høreapparat ser ud til at virke, da uønsket støj bliver reduceret i den retning testpersonerne ikke kigger. Når testpersonerne bliver spurgt om hvilken form for øjestyring de foretrækker, er det klart hård øjestyring der er mest foretrukket.