Baggrund: Generelt vil 10 % og op til 83 % af alle patienter med cancer oplever sygdomsrelateret underernæring, hvoraf hoved-hals cancer og øvre GI er de to cancerområder, hvor sygdomsrelateret underernæring forekommer hyppigst. Sygdomsrelateret underernæring giver øget risiko for hospitalsindlæggelse, lavere fysisk aktivitetsniveau, øget morbiditet og generelt dårlige prognose. Beslutningsstøtteværktøjer søger at understøtte patienter i at træffe fælles beslutningstagning om behandling med sundhedsprofessionelle, samt at skabe større opmærksomhed på ernæringsvejledningens positive effekter i at hindre sygdomsrelateret underernæring.
Formål: Nærværende projekt søgte at belyse, hvordan patienter i NutriDia oplever at anvende NutriDia appen i dialogen med sundhedsprofessionelle til at opnå fælles beslutningstagning, samt hvorvidt der eksisterer et grundlag for fælles beslutningstagning i de eksisterende møder med de sundhedsprofessionelle. Den indsamlede empiri blev anvendt til at identificere forandringspotentialer, som kan optimere forudsætninger for fælles beslutningstagning i NutriDia projektet.
Metode: Med udgangspunkt i en hermeneutisk videnskabsteoretisk position, blev nærværende projekts problemformulering besvaret ved brug af et casestudie, der indeholdte en systematisk litteratursøgning og fire semistrukturerede individuelle interviews.
Resultat: Patienterne i NutriDia anvendte ikke alle moduler i beslutningsstøtteværktøjet, hvilket vurderes at skyldes en manglende forståelse for interaktionen mellem modulerne i værktøjet. Yderligere varierede det hvor ofte og hvor meget patienterne indregistrerede deres data i beslutningsstøtteværktøjet. Litteraturstudiet viste, at beslutningsstøtteværktøj hjalp patienterne i dialogen med de sundhedsprofessionelle til fælles beslutningstagning. Overordnet oplevede patienterne i NutriDia ikke at beslutningsstøtteværket blev anvendt i møderne med de sundhedsprofessionelle, hvilket kan skyldes en manglende fælles brugerflade grundet forsinkelse i udviklingsprocessen af værktøjet. Dog oplevede én patient at indrapporteret data i beslutningsstøtteværktøjet blev anvendt en enkelt gang, hvilket patienten oplevede som positivt for hans ernæringsbehandling.
Konklusion: På baggrund af de individuelle interviews blev der fundet grundlag for fælles beslutningstagning i de eksisterende møder. Yderligere blev der opstillet tre forandringspotentialer til, at kunne optimere forudsætninger for fælles beslutningstagning i NutriDia projektet: Der skal sikres en grundlæggende forståelse af interaktionen mellem NutriDia appens forskellige moduler, hos patienterne; Vejledning og anbefalinger for indrapportering af data i NutriDia appen; Data indrapporteret i NutriDia appen skal i større grad inddrages i dialogen mellem de sundhedsprofessionelle og patienterne.