Dette speciale undersøger hvordan virksomheder i den danske modebranche arbejder strategisk med at i højere grad implementere cirkulær økonomi og bæredygtighed. Modeindustrien er blandt de mest ressource- og energikrævende brancher i verden, og mange ressourcer går tabt grundet en lav udnyttelses- og genbrugsprocent på det færdige tøj. Branchen i Danmark har de seneste år la-vet strategier og formuleret ambitioner om at blive verdens førende indenfor bæredygtig mode, men de konkrete resultater har endnu ikke indfundet sig i stor skala.
Specialet har benyttet en konceptuel ramme i form af cirkulær økonomi og forretningsmodeller på den tekstil-relaterede case til at forstå, hvordan og hvorfor virksomheder kan motiveres til at im-plementere cirkulær økonomi. De empiriske datakilder har været interviews med tre danske mo-dehuse: Wood Wood, By Malene Birger og Better World Fashion. Øvrige datakilder inkluderer fir-maernes tilgængelige publikationer om deres bæredygtighedsstrategier, ekspert-interviews og den tilgængelige litteratur om emnet.
De forskellige tiltag blev tabuleret i henhold til fem cirkulære økonomi-strategier (Slow, Narrow, Close, Regenerate and Inform) og tre forskellige forretningsområder (Materials, Product chain and Business models). Analysen indikerede at virksomhederne primært vægter at følge miljømærknin-ger og certificeringer omkring sociale forhold og skadelige substanser. Dernæst kommer brugen af genbrugte og genbrugelige materialer i kollektionerne, om end der er forskel på andelen af gen-brugt stof – mellem 15% og 98%. De mest anvendte cirkulære forretningsmodeller er PaaS og ind-samlingsordninger. Det fremgår også at nyere virksomheder i højere grad bliver funderet på cirku-lære og bæredygtige værdier, og generelt klarer sig bedre på disse områder. De mere konsoliderede firmaer tester i øjeblikket nye cirkulære tilgange, men er stadig på de tidlige stadier.
Den danske modebranche ville opnå fordele indenfor social, miljømæssig og finansiel bæredygtig-hed hvis de implementerede cirkulær økonomi i deres forretningsmodeller. Barriererne for at gøre det er mangel på engagement på ledelses-niveau og finansiel prioritering, fravær af en regulering der tilgodeser cirkulære beslutninger og en systemisk fastlåsenhed i en lineær og fast fashion for-retningsmodel.
Bæredygtighed har været et meget omdiskuteret emne i den danske modebranche i de senere år. Nu kan det nylig udbrud af COVID-19 og den efterfølgende finansielle krise potentielt udgøre en mulighed for virksomheder til at investere i disruptiv innovation og til at genopfinde måden de driver forretning på. At være associeret med bæredygtige værdier tænkes at forbedre forbrugernes opfattelse af en virksomhed, og kan blive en afgørende del af overlevelsen på et fremtidigt marked der stadig er ukendt.