Siden starten af halvfemserne har der været anvendt faste fartvisere i Danmark som et middel til at reducere hastighedsniveauet på vejstrækninger. Tiltaget ses oftest implementeret i forbindelse med byporte på overgangen fra land til by. Gennem tiden er der foretaget mange undersøgelser af fartviseres effekt på hastighedsniveauet. Det samme er dog ikke tilfældet for effekten på trafiksikkerheden. Generelt set er USA det land i verden, der har bidraget med flest erfaringer på området. Da erfaringerne dog ikke umiddelbart kan overføres direkte til dansk praksis, er der fundet behov for at undersøge fartviseren nærmere under danske forhold. Der er i den forbindelse foretaget et evalueringsstudie af fartvisere, hvor både effekten på hastighed og trafiksikkerhed evalueres. Modsat mange tidligere evalueringer på området, er der i dette speciale anvendt statistiske tests til at dokumentere, hvorvidt der er tale om signifikante effekter på et fem procents signifikansniveau. I analysen af hastigheden er der fokuseret på henholdsvis at dokumentere, om der sker en signifikant forskydning i hastighedsniveauerne fra før til efter samt, om fartvisere medfører en signifikant reduktion i andelen af hastighedsoverskridelser. Resultatet af hastighedsanalysen viser, at der sker en signifikant forskydning i hastighedsintervallerne samt en signifikant reduktion i andelen af hastighedsoverskridelser. Gennemsnitligt viser resultaterne en reduktion på 40 procent i andelen af hastighedsoverskridelser.
For at evaluere på trafiksikkerheden er der analyseret på ændringen i antallet af uheld samt antallet af personskadeuheld særskilt for at dokumentere, om fartviseren medfører en signifikant reduktion i antallet heraf fra før til efter implementeringen. Uheldsanalysen viser en stigning i antallet af uheld, men et fald i antallet af personskadeuheld. Det beskedne antal lokaliteter, der er analyseret på, samt de meget små uheldsforekomster, har dog medført, at ændringerne ikke er fundet signifikante på et fem procents signifikansniveau. To yderligere tests er foretaget for henholdsvis forskydningen mellem uheldsarterne og forskydningen mellem hovedsituationerne. I førstnævnte test er der sket en signifikant forskydning, hvilket ikke er tilfældet for sidstnævnte test.
En nærmere undersøgelse af uheldene i før- og efterperioden konkluderer endvidere, at resultaterne i høj grad er præget af tilfældig uheldsvariation. Eksempelvis er der sket en stor mængde parkeringsrelaterede uheld i eftersituationen, mens der modsat ikke er sket nogle af denne uheldstype i førsituationen. En sådan stigning må skyldes ren tilfældig uheldsvariation. Den vejledende værdi af resultaterne på uheldsanalysen synes dermed at være lille.
Erfaringsmæssigt har evalueringsstudiet af fartvisere vist, at det kan være kompliceret at finde frem til lokaliteter i Danmark med stor ensartethed i grundkarakteristika, hvor der ligeledes er foretaget både før- og eftermålinger på hastigheden. For at kunne udlede mere af data vil det ligeledes være en fordel at få hastighedsdata opgjort på enkeltbilistniveau og ikke aggregeret på hastighedsintervaller. Tilsvarende er det nødvendigt med et væsentligt større antal strækninger i uheldsanalysen, hvis det skal være muligt at opnå signifikante resultater på de tilknyttede statistiske analyser.