Dette special har udforsket hvordan klimavenlighed af mad kan udtrykkes igennem en mærkningsordning og de udfordringer der er forbundet med at prøve at implementere dette. Specialet tilbyder først en general undersøgelse af mærkningsordninger og lignende løsninger, hvilket klargjorde at selvom der fandtes et væld af både mærker og lignende løsninger, der kunne hjælpe forbrugeren med at tage et valg, så kunne disse have en vildledende karakter, på grund af en forskel imellem hvad der er indskrevet i sådan et mærke og/eller lignende løsninger og hvad forbruger aflæser fra samme mærke og/eller lignende løsning. Der blev fundet et potentiale for et mærke der kan udtrykke den specikke klimaintensivitet af et produkt.
Dette speciale bygger på teorierne om aktør netværk, værdiansættelse ramme og semistrukturerede interviews, hvilket blev anvendt til at udføre en sociologisk oversættelses, en analyse af rejsen fra et offentligt problem mod markedsmuligheder og en kodning og analyse af interviews.
Den sociologiske oversættelse var delvis succesfuld igennem dens problematisering, som viste at aktørerne i det foreslåede netværk hver især havde deres egne problemer og at et obligatorisk passage punkt potentielt kunne blive designet til at mitigere disse problemer igennem brugen af en CO2e mærkningsordning.
Værdiansættelses ramme teorien gav en indsigt I sammensætningen af værdiansættelsesrammen, værdi arkiteturen og forretningsmodellen. Det afslørede at omsætningen fra dette koncept, vil primært blive betalt af forbrugere, og derfor var forbrugere særligt kritiske for succesen af sådan en mærkningsordning.
Igennem interviews blev det erfaret at forbrugerne orienterer dem selv igennem hverdags heuristikker, såsom tilgængelig viden, indpakning og at disse forbrugere allerede forsøgte at vælge klimavenlige produkter efter bedste evne. Alle interviewene med forbrugerene gav en positiv respons på design løsningen, omend det var noteret at klimavenlighed er en supplerende kvalitet og ikke den afgørende kvalitet, som primært var smag og pris.
Baseret på disse fund blev en design løsning for at udtrykke klimavenlighed igennem CO2e udviklet, hvilket havde til sigte at tillade forbrugerne at vælge deres fødevarer udfra deres klimavenlighed som blev udtrykt via en simpel rød-grøn skala udfra forskellige produktgrupperinger som et supplement til den absolute CO2e. Intentionen med denne nye kvalitet, CO2e, er at skabe et grænseobjekt imellem de forskellige aktører i netværk, så de både kan kommunikere og konkurrere på dette nye parameter af klimavenlighed. Et netværk bliver foreslået til at håndtere og implementere dette nye mærke.
Slutteligt, de største barrierer for at implementere sådan en mærkningsordning blev fundet til at være:
• Stabiliser kvaliteten CO2e
• Omkostningen ved at producere viden og tal
• Opbygge og vedligeholde netværket.
Der bliver nødt til at være en konsensus omkring, hvordan denne nye kvalitet udregnes og udtrykkes, hvilket bedst kan opnåes ved at blive enige om ramme betingelserne for CO2e, som er fair, transperente og sammenlignelige imellem forskellige produkter. Omkostningerne ved at producere viden og tal vil blive båret af forbrugerne, hvilket nødvendigører at disse bliver holdt rimelig lave, og det kan være acceptabelt at gå på kompromis med præcision for at opnå dette. Det er også nødvendigt at etablere et netværk som kan samarbejde for at opbygge troværdighed såvel som at dele omkostningerne imellem dem.