Introduktion
Telesundhed forventes at effektivisere og øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, hvor borgeroplevet kvalitet angivet ved tilfredshed er mål. Evaluering og dokumentation af tilfredshed kan kvalificere og evidensbasere klinisk praksis samt danne grundlag for implementering af telesundhed nationalt. Formålet med specialet var at evaluere og dokumentere parametre, som kan have betydning for borgeres tilfredshed samt oplevelse af virtuelt besøg via skærmløsning sammenlignet med fysisk besøg ved medicinadministration i kommunal hjemmepleje/-sygepleje.

Metode
Model for ASsessment of Telemedicine (MAST) anvendtes som overordnet ramme. Logfiler, manuelle data, spørgeskemaer, fokusgruppeinterview og individuelle interviews anvendtes til at forklare og skabe forståelse for borgernes tilfredshed samt oplevelse af besøgene via Mixed Methods Research (Convergent Design). 32 borgere (16 i hver gruppe) i Viborg Kommune deltog.

Resultater
Samlet tilfredshedsscore viste, at mere end to tredjedele af borgerne angav høj tilfredshed. Der var ikke signifikant forskel mellem de to grupper. Resultater viste parametre med nuancer, der kunne have betydning for tilfredsheden. Parametrene var behov for fysiologisk stabilitet, tryghed og sikkerhed samt social interaktion med medarbejdere. Borgerne, der modtog fysisk besøg, udtrykte forventninger om faglighed og medinddragelse samt ønske om en dybere relation med medarbejderne. Borgerne, som modtog virtuelt besøg, udtrykte forventninger om funktionalitet af skærmen og rettidighed af opkald for at opnå større frihed. De udtrykte tilpas varighed af opkald trods signifikant mindre leveret tid sammenlignet med visiteret tid. I begge grupper fremkom personlige og kulturelle parametre, der kunne have betydning for tilfredsheden.

Diskussion
Opfyldelse af grundlæggende behov ved medicinadministration kunne med Maslows behovsteori forklare den høje samlede tilfredshedsscore. Faglighed og medinddragelse fandtes implicit i virtuelt besøg. Varighed og rettidighed viste, at fysisk besøg blev anset som mål og virtuelt besøg som middel. Dette kunne forklares med signifikant højere alder hos borgerne, som modtog fysisk besøg, sammenlignet med borgerne, der havde skærmløsning.

Konklusion
Parametre, der havde betydning for borgernes tilfredshed ved fysisk og virtuelt besøg, var delvist indeholdt i behov, forventninger, præferencer samt oplevelse af medicinadministration. Personlige og kulturelle parametre havde ligeledes betydning for borgernes tilfredshed samt oplevelse af besøgene. Parametrene resulterede i høj grad af tilfredshed hos borgerne i Viborg Kommune.